Et flertal af medlemmerne i RestaurationsBranchens Forbund har vedtaget at fusionere med fagforbundet 3F. Så fra den 1. juli i år eksisterer RBF ikke mere.
Kun 29 procent af medlemmerne valgte at deltage i urafstemningen. Af dem stemte 61,8 procent ja, 37,2 procent nej, og én procent stemte blankt.
De fleste af RBF’erne bliver medlemmer af 3F’s Private Servicegruppe, som i dag primært består af tidligere KAD’ere på rengøringsområdet.
De to forbundsformænd Preben Rasmussen (RBF) og Poul Erik Skov Christensen (3F) glæder sig over resultatet.
– Jeg er meget glad for afstemningsresultatet og glæder mig til, at vi sammen med RBF bliver et stærkt fællesskab, hvor vi også er i stand til at løfte de opgaver, som trænger sig på inden for RBF’s medlemsgrupper, siger han til 3f.dk.
Af Martin Lindblom/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96