Søtilhængere står stærkt efter kommunevalget

I mange år har den tværpolitiske forening »Kolindsunds Venner« prøvet at få gendannelsen af Danmarks næststørste sø, som blev afvandet i slutningen af det 19. århundrede, på den lokale dagsorden.

Hidtil har Venstre og sundbønderne i det tørlagte Kolindsund været afvisende. Men i valgkampen satte SF og Enhedslisten med succes gendannelsen af søen – et af Danmarks helt store naturgenopretningsprojekter – på programmet.

Selv sundbønderne flytter sig og ønsker nu blot at få maksimalt ud af erstatningerne, hvis søen kommer. Og den hidtidige hovedmodstander, Venstre, har trukket sig tilbage til en position, hvor man vil have undersøgelser og et seriøst arbejde med scenarie og økonomi – noget alle politikere er enige om.

Milliard-projekt

Det nye byråd i Syddjurs kommune, som fik en socialdemokratisk borgmester, er overvejende for gendannelse af søen. Også Dansk Folkeparti støtter tanken. På Norddjurs ser det lidt sværere ud, for der er borgmesteren imod søen. Men gendannelsen af de 24 kvadratkilometer vandspejl er i dag langt tættere på realisering end nogen sinde.

Tre af de gamle kommuner på Djursland har sendt en ansøgning om landdistriktmidler til udredning af projektet. Og SF’s tre byrådsmedlemmer på Djursland samt Enhedslisten og Kolindsunds Venner vil holde gryden i kog.

Projektet er ikke lille. Man skal nok til staten og EU for at skaffe op imod én milliard kroner til erstatninger og oprettelse af infrastruktur omkring sundet. Til gengæld vil alene værdistigningerne på eksisterende ejendomme med udsigt til den »nye« sø, være i milliardklassen.

Naturen som medspiller

For de fleste tilhængere af projektet er det vigtigt, at det bliver med naturen som medspiller. Derfor vil man f.eks. ikke have bebyggelse direkte ved søbredden. Her skal være en natursti og natur-lejrpladser til kanofarere og vandrere.

Men Djursland vil vinde meget ved naturgenopretning af Kolindsund. Det er flere og flere på halvøen blevet opmærksom på i den forgangne kommunalvalgkamp.

Når søen kommer, vil den ikke kun være til gavn for mennesker. Djursland vil få et enormt rykind af vadefugle, svømmefugle og sjældne fugle.

Samtidig vil søen fungere som et biologisk rensningssted, hvilket vil betyde stor begrænsning af kvælstof-udledningen til Kattegat, hvor der hvert år er fiskedød.

Af Mårten Breum

Læs tidligere omtale på Modkraft

Se Kolindsunds Venners hjemmeside