Fagforeningsleder med fredsønsker

Arbejderpartiet har været i mangeårig krise i Israel. Historisk set har partiet været statsdannende, og var at sammenligne med en statsinstitution. Men de seneste år har Arbejderpartiet befundet sig i en krise, der er meget lig situationen for de europæiske socialdemokratier.

De har være i opposition, mens premierminister Sharon har været en relativt populær leder, og indflydelsen har dermed været begrænset. Arbejderpartiets afgående leder Shimon Peres har indgået i regering med Sharon, hvilket blot har gjort arbejderpartier mindre synligt.

Men nu forsøger Amir Peretz som nyvalgt formand at relancere Arbejderpartiet. Og valget af ham er et brud med traditionen i israelsk politik.

Andenrangsborger

Amir Peretz er født i Marokko. Den baggrund gør ham til en usandsynlig formand for Arbejderpartiet.

Under indvandringsbølgen i 1950’erne fra de arabiske-muslimske lande til Israel tog fart, blev indvandrerne placeret i såkaldte »udviklingsbyer«. De var de fattigste og måtte varetage de ringeste jobs i Israel. Behandlingen af indvandrerne fra det regerende Arbejderparti var en af grundene til, at indvandrerne fra 1950’erne og deres efterkommer nu betegnes som Ariel Sharons kernevælgere.

Så Amir Peretz er både et brud med vælgerorientering, men også i etnisk forstand, da han er den første partileder, der ikke nedstammer fra europæiske jøder.

Social populist

Amir Peretz appellerer da også kraftigt til de dårligt stillede grupper i Israel. Hans baggrund som formand for det israelske LO, Histadrut, giver ham en god baggrund. Hans politiske platform kan kort beskrives som krav om fred med palæstinenserne i form af en to-stats-løsning. Og dernæst løsning af de sociale problemer.

Både venner og fjender i israelsk politik beskriver Peretz som en populist.

Amir Peretz selv beskrev det politiske klima i israelsk politik i et interview:

— -»i dag definerer en person i Israel sig ikke som højre- eller venstreorienteret ud fra f.eks. skattepolitikken, men i stedet ud fra sysnpunkter om en palæstinensisk stat og en fredsaftale. Som et resultat af det, er der i Israel den sære situation, at de laveste klasser og arbejderklassen støtter højrefløjen, mens overklassen støtter venstrefløjen.«

Det betyder, ifølge Peretz, at fredsprocessen opfattes som et elitært projekt. Og det vil hav forsøge at lave om.

Af Linda Hansen/Monsun