Annonce

3. november 2005 - 12:59

Norske unge tror ikke på Holocaust

En nazistisk organisation i Norge har haft held med at påvirke norske børn og unge til at tvivle på de omfattende jødeudryddelser under Anden Verdenskrig, skriver Dagsavisen.

Nazigruppen Vigrid og gruppens leder Tore W. Tvedt har – i lighed med en række andre nazister og såkaldte revisionister verden over – lagt et omfattende propagandamateriale ud på sin hjemmeside, der angiveligt skal bevise, at Holocaust er en stor løgn. Blandt meget andet hævdes det, at der i Auschwitz var både swimmingpools og gratis tandklinik for de internerede jøder.

– Der findes mængder af litteratur om Holocaust-benægtelse på internettet, men indtil for nyligt var det på engelsk, og svært tilgængeligt for de unge. Ved at oversætte en del af denne propaganda til norsk, ser det ud til at Tvedt har fundet sin niche, siger informationsleder og forsker ved Antirasistisk Senter, Henrik Lunde, til Dagsavisen.

»Slet og ret kvalmende«

Ifølge Lunde bliver centeret ofte kontaktet af fortvivle lærere og forældre til unge, der benægter Holocaust efter at have læst propagandamaterialet på nazi-hjemmesiden.

– Lærerne bør give de unge til opgave at finde sandheden, sådan at de unge selv kan afsløre, at dette er nynazistisk propaganda, siger Lunde.

Han foreslår desuden, at der satses stærkere på at arrangere busture for de unge til koncentrationslejrene, hvor jødeudryddelserne fandt sted.

– Alle skoleelever burde få mulighed for at besøge disse lejre. Så havde ikke Vigrid og lignende grupper ikke mulighed for at hjernevaske unge med propaganda. At læse hvordan Holocaust bliver benægtet på Vigrids hjemmesider er slet og ret kvalmende, siger de elever, der har gennemgået den nynazistiske propaganda på internettet, efter de er kommet hjem. Nu skrive de særopgaver om det, de har oplevet.

Dansk oprustning

Også i Danmark opererer flere anti-semitiske, nazistiske og historierevisionistiske grupper på internettet. Og de erklærede nazister fra DNSB har flere gange delt løbesedler ud på folkeskoler med tekster, der benægtede jødeudryddelserne.

Til gengæld har Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier på Dansk Institut for Internationale Studier udarbejdet en særlig lærervejledning til en undervisningshjemmeside om folkedrab.

Siden, der henvender sig til udskolingsklasserne i folkeskolen, blev lanceret i forbindelse med Auschwitz-dagen den 27. januar 2005. netop denne dag i 2004 valgte nazister fra DNSB at chikanere en vandreudstilling på skoler og gymnasier om Anne Frank under sloganet som»nej til jødisk hjernevask«.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere i den norske avis Dagsavisen

Se hjemmesiden for Antirasistisk Senter

Se hjemmesiden for Holocaust- og Folkedrabsstudier i Danmark

Se kampagnesiden Folkedrab.dk

Læs Modkraft-artikel: Nazister markerer »Store jødedag«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce