Statsministeren stævnes

Det er ikke ofte, der føres en grundlovsag ved danske retsinstanser. Sidste tilfælde handlede om Maastricht-traktaten og Tvind-lovgivningen i 1998 og 1999. Her fik sagsøgerne ikke medhold.

Politisk, ikke retslig, afgørelse

I første omgang skal Østre Landsret tage stilling til, om de 24 sagsøgere overhovedet får lov at føre sagen for retten. Hvis sagsøgerne har den nødvendig søgsmålskompetence, som det hedder i juridisk sprog, kan sagen begynde.

Men afgørelsen af grundlovsspørgsmål er en delikat affære. Selvom juraen foreskriver noget, er det i høj grad en politisk afgørelse at deltage i krigen. Og det er svært for jurister og dommere at underkende en politisk beslutning i det omfang.

Statsretsprofessor på Københavns Universitet, Henning Koch, erklærer sig i dagens Politiken er enig med sagsøgerne: Krigen i Irak er ulovlig, men… som Henning Koch forklarer:

»Det er det mest komplicerede spørgsmål, man kan stille en domstol, fordi man beder en juridisk instans om at tilsidesætte et udenrigspolitisk spørgsmål, som ikke bare er besluttet af regeringen, men som også er blåstemplet af Folketinget«.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er som øverste ansvarlige stævnet af de 24 sagsøgere. Indtil videre er der ingen reaktion fra ham.

Retssagen, hvis der bliver en sådan, vil primært dreje sig om §19 i grundloven, som lyder:

»Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden Folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt indkaldes til møde.«

Af Linda Hansen/Monsun