Den tidligere webmaster har påtaget sig ansvaret for de indlæg, der var lagt ud på Louise Freverts hjemmeside under overskriften »artikler ingen tør trykke«.
Forklaringen om, at de racistiske indlæg slet ikke var forfattet af Frevert, har indtil videre reddet hende fra eksklusion af Dansk Folkeparti, hvorimod Talleruphuus allerede er smidt ud.
– Med hensyn til Frevert skal vi lige vurdere ud fra, hvad der blev sagt til os i dag, om det giver anledning til, at vi skal gøre noget i forhold til hende. Vi er ude i noget juridisk, teknisk spidsfindigt noget, og det skal vi selvfølgelig have afklaret, siger vicekriminalinspektør Magnus Andresen til Ritzau.
Straffelovens paragraf 266b – den såkaldte racismeparagraf – forbyder folk at udtale sig truende, forhånende eller nedværdigende om en gruppe personers race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Ifølge vicekriminalinspektør Magnus Andresen har Talleruphuus forbrudt sig mod paragraffen ved blandt andet at skrive, at »vildledte unge muslimske mænd mener, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned for fode«, skriver Politiken.
Af Martin Lindblom/Monsun
Læs pressemeddelelse fra Rune Engelbreth Larsen: »Freverts selvmodsigelse«
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96