De amerikanske desertører

Sidste år indrømmede Pentagon, at 5.000 amerikanske soldater var stukket af. Det var den første udmelding fra officielt hold om hærens stigende problem med desertering efter invasionen af Irak i 2003.

Pressemeddelelsen fra Pentagon nedtonede problemets omfang ved at hævde at de fleste forsvundne soldater allerede var vendt tilbage til deres tjeneste. Samt at det drejede sig om soldater med »personlige kriser.«

I flere amerikanske dagblade, bl.a. Washington Post, fremhæves det dog, at det stigende antal desertører primært skyldes de hårde oplevelser i Irak. Og at soldaternes kontrakter er blevet forlænget, og deres udstationering i Irak nu omfatter to eller tre omgange med korte afbrydelser, hvor de kommer til USA.

Politisk asyl i Canada

Jeremy Hinzman er blevet symbolet på amerikanske desertører, der ikke blot gemmer sig for at undgå tjeneste. Jeremy Hinzman og hans kone og datter har under stor mediebevågenhed søgt politisk asyl i Canada.

Jeremy Hinzman ankom til Canada i januar 2004. Han har fået afslag på asyl i første omgang, men har anket afgørelsen og venter nu på en endelig afgørelse.

Hinzman gjorde i asylansøgningen gældende, at Irak-krigen ifølge Folkeretten er ulovlig og at han derfor har ret til ikke at deltage.

I USA har Hinzmans handlinger gjort ham til skydeskive for beskyldninger om landsforræderi, at være en kujon og meget andet. USA’s hær er professionel, dvs. at soldaterne skriver kontrakt og ikke indkaldes via almindelig værnepligt som i Danmark. Jeremy Hinzman fortæller til det danske magasin for Amnesty International om hans kontrakmæssige overvejelser, da han meldte sig:

»Det virkede som en god idé. Jeg er ikke naiv, jeg vidste godt, at der ville være en god chance for, at jeg ville blive udstationeret og komme i kamp. USA er i gennemsnit hvert fjerde år, hvis det ikke er om olie, invaderer vi et eller andet lille land i Mellemamerika.«

Men dagligdagen i hæren var anderledes end Hinzman havde forestillet sig. Han fortæller:

»Jeg fik gode kammerater og man skal ikke bekymre sig om noget praktisk. På den anden side var det et utroligt aggressivt og hadsk miljø. Folk gik tit rundt og snakkede om at slå ihjel eller dræbe, og det gik op for mig, at det var bagsiden af kontrakten. Alt blev tilrettelagt og ordnet for mig på den betingelse, at jeg skulle slå andre mennesker ihjel, når jeg fik ordre til det.«

Og det ville Jeremy Hinzman ikke. Så han forsøgte at blive »conscientious objector«men ansøgningen blev i første omgang smidt væk – og i anden omgang afslået. Da hans enhed skulle udsendes til Irak, besluttede Hinzman at flygte til Canada, fremfor at blive sigtet for lydighedsnægtelse og risikere op til fem års fængsel.

Virkelighed eller compuerspil

Det er et stigende problem for den professionelle amerikanske hær at rekruttere nye soldater. Indsatsen for at finde nye soldater er primært rettet mod de fattigste, fordi hæren tilbyder at betale for uddannelse. Hæren er for mange underprivilegerede den eneste mulighed for at avancere socialt.

Men Irak-krigen har gjort det sværere at skaffe de nødvendige soldater. Selvom hæren anstrenger sig ved at møde unge ved indkøbscentre, arrangere computerspils-turneringer, opsøge dem på skoler og så videre, er udsigten til at kæmpe i Irak, afskrækkende for mange.

En af dem, der underskrev en kontrakt med hæren for mange år siden, er sergenten Kevin Benderman. Hans familie har altid været i hæren og betragtet soldaterlivet som en ære. Derfor meldte Benderman sig igen til tjeneste, selvom han faktisk var indtrådt i det civile liv i 2000.

Men nu har Kevin Benderman brudt familietraditionen. Efter at have været i kamp i Irak, nægter han at tage af sted igen. Til New York Post forklarede Benderman:

»Træningen kan ikke ruste en til virkeligheden. Dér er der jo ikke massegrave med lig, som hundene æder. Det er ikke som at træne til en rugbykamp eller terpe til en eksamen.«

Benderman beskriver, at det er de civile dødsfald blandt irakerne og de unge amerikanske soldaters adfærd, der har skræmt ham. Ifølge Benderman opfattede nogle unge soldater krigen som et computerspil, hvor det bare gjaldt om at skyde.

Kevin Benderman skal nu stilles for en krigsret og risikerer op til syv års fængsel.

»Amoralsk krig«

Abdullah Webster er tidligere soldat. Han har allerede betalt prisen for at nægte at kæmpe i Irak.

Han blev den 4. juni 2004 idømt 14 måneders fængsel. Han blev løsladt i april i år.

Abdullah Webster er muslim og nægtede at kæmpe med henvisning til hans tro, som forbyder at udkæmpe »en uretfærdig og amoralsk krig«.

Men Webster blev dømt. Og blev fyret fra hæren i vanære, hvilket fratog ham muligheden for pension efter 20 års tjeneste. Desuden gør hans nu plettede straffeattest det svært at finde nyt arbejde. Amnesty International har givet Webster status som samvittighedsfange, hvilket betyder at de overvåger hans sag og arbejder for en tidligere løsladelse.

Abdullah Webster afsonede straffen i Ford Lewis, hvor han var fængslet sammen med andre soldater. Nogle af dem udsatte Webster for overgreb og chikane under afsoningen – et mindretal af de øvrige soldater var fængslet pga. deres brug af tortur mod irakiske fanger.

Webster og hans familie er nu flyttet til England for at starte på en frisk. Efter løsladelsen skrev Abdullah Webster:

»Hvis der kan komme én god ting ud af mine oplevelser, ville det være, at hæren indser behovet for at revurdere, hvordan man behandler militærnægtere. Hærens regulativer for militærnægtere medtager ikke hvorvidt en krig er ulovlig eller uretfærdig, og der er ikke mulighed for at fritage en soldat for at deltage i den eksakte krig.«

Af Linda Hansen/Monsun

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Amerikanske soldater deserterer«

Læs tidligere artikel på Modkraft: »US-army – en historieløs myte«

Læs flere beretninger på Refusing to Kill (på engelsk)

Besøg Jeremy Hinzmans hjemmeside (på engelsk)

Læs om militærnægtere, anti-militarisme mm. på Leksikon.org

Læs rapport om de stigende omkostninger ved Irak-krigen fra The Institute for Policy Studies