Religiøs sikkerhedsventil mangler opbakning

Det visionære projekt med at bygge landets første fælles-moske har været diskuteret i snart 10 år, og har ikke kun mødt modstand fra den politiske højrefløj. Foreningen bag projektet mangler stadig den helt afgørende opbakning, nemlig fra de kommende brugere, muslimerne, selv.

Hicham Ibrahim Chouceir er vokset op i en flygningelejr, og tilbragte sine teenageår med et kalashikow-gevær i hånden under borgerkrigen i Libanon. I dag er den 45-årige palæstinenser igen på vej ud i en borgerkrig. Denne gang er det dog diplomatiets kunst, som den tidligere officer i den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO og hans ligesindede skal mestre for at få succes.

Den største og dyreste i Danmark

Ligesom i Libanon tilhører Hicham Chouceir i dette nye slag en minoritet, der er oppe imod stærke kræfter. Han skal sammen med sin forening, »Foreningen for en moske og islamisk center«, ikke kun samle de godt 15.000 muslimer i Århus, men skal samtidig overbevise resten af byens befolkning og dens politikere om at støtte opførelsen af det første, største og dyreste moskebyggeri nogensinde på dansk jord.

– Vi må løbe på mange baner samtidig. Vores største udfordring er at samle muslimerne bag projektet, for de er meget splittede omkring det. Samtidig arbejder vi målrettet på at komme i dialog med politikerne, for de har pengene til at gennemføre det, fortæller foreningens formand Hicham Chouceir til

Han er garvet fordragsholder, medlem og medstifter af Århus Kommunes Integrationsråd samt voksenunderviser. Øjnene er trætte, men lyser op, når snakken falder på arbejdet for at give byens muslimer et gudshus.

– Det skal være pænt, dyrt, smukt, rent, lyst, dejligt og demokratisk. Alt inventar skal være den mest moderne teknologi og det skal være digitalt, smiler han.

»Foreningen for en moske og islamisk center«, i daglig tale Moske-foreningen, regner med, at projektet kommer til at koste i omegnen af 100 millioner kroner. Der er dog endnu ikke fundet et passende område at opføre byggeriet på, og der er derfor heller ikke sendt en konkret ansøgning om tilladelse til det visionære byggeri.

Men forventningerne fejler ikke noget af den grund. Huset skal have plads til 1.500 mennesker og være økonomisk uafhængigt. Tanken er at bygge den første moske fra bunden på dansk jord og et tilstødende islamisk kulturcenter, der kan fungerer som bibliotek, forsamlingshus og »sikkerhedsventil«.

Både en force og en hage

Moskeen og kulturcenteret har som erklæret formål at være rammen om integration af muslimer i det danske samfund. Dermed skal det også fungere som en slags sikkerhedsventil i forhold til religiøs ekstremisme i de islamiske miljøer, fortæller moske-foreningens formand.

Denne dobbelthed er både projektets største force og samtidig dets største hage.

På den ene side udgør visionen om et topmoderne, demokratisk styret religiøst kulturhus måske lige netop den pille, som kan få lokale politikere til at støtte landets næststørste religiøse befolkningsgruppes ønske om at træde ud af industrikvarterer og aflagte gymnastikhaller og ind i det 21. århundede.

På den anden side er foreningens løfter om at huset skal være en turist-attraktion, med fredagsbøn på dansk og kvindelige bestyrelsesmedlemmer med til at skubbe dele af de islamiske miljøer væk fra et ellers velment projekt.

– Hvis vi skal sælge idéen til danskerne, skal vi være visionære. Dette er med til at hindre terror, kan fungerer som en turist-attraktion og en bro imellem kulturer. Og så er det med til at skabe integration, fortæller Hicham Chouceir med glød i stemmen.

I forhold til muslimerne, som i sidste ende skal bruge moskeen, er han

bevidst om, at der ligger en lige så stor udfordring.

– Vores fundament er værdier som tolerance, mangfoldighed og integration. Men hvis det skal blive til noget, så kræver det, at muslimerne selv kommer i arbejdstøjet, erkender formanden.

Selv er Hicham Chouceir ikke religiøs. Alligevel mener han, at en moske er helt afgørende for at kunne bygge bro mellem århusianerne og det muslimske mindretal.

Muslimer: »Det duer ikke«

Blommetræer og rosenbede omkranser den gamle villa på Nørre Allé i Århus centrum hvor Islamisk Videns- og Informations-Center (IVIC) holder til. Her mødes op imod 500 af byens muslimer i løbet af ugen til et spil pool, fællesspisning, sprogundervisning og foredrag.

Villaen indeholder også Eyyup Sultan-moskeen, hvor hovedsageligt tyrkiske muslimer til dagligt beder, går til fredagsbøn og fejrer de religiøse højtider.

Moskeen er klemt inde på første sal i villaen, og her kan maksimum 150 mennesker samles på røde væg-til-væg gulvtæpper og lytte til profentens ord fra en næsten komisk lille præstestol i salens ene hjørne.

Blandt de tyrkiske muslimer er holdningen til Moske-foreningen en overbærende hovedrysten. Man mener, at projektet med en fælles-moske i Århus i sig selv er god nok, men afviser tanken om, at en bestyrelse, som består af blandt andre ateister og kristne, kan samle muslimer bag sig.

Det fortæller sekretær og talsmand for IVIC, Muhrad Altan, og sætter trumf på med ordene:

– Foreningen forsøger at tale på muslimernes vegne. Det duer ikke. De har simpelthen ikke opbakning blandt muslimerne, og selv hvis de finder pengene og bygger moskeen, så tror jeg ikke, at de vil få mange besøgende.

Muhrad Altan mener, at det eneste, som kan give en fælles-moske legitimitet, og samle byens muslimer bag projektet, er, hvis muslimerne selv er med fra start. Og det vil de ikke komme, før bestyrelsen udelukkende består af »gode muslimer«, som han udtrykker det.

Gamle modstandere

Debatten om en stor-moske i Århus begyndte i slutningen af 1990’erne. Det var blandt andre tidligere redaktør på tidsskriftet »Faklen«, nuværende formand for Minoritetspartiet, Rune Engelbreth Larsen, som lancerede idéen om et moskebyggeri.

Der blev dannet en moske-komite, som skabte stor polemik, og den tidligere redaktør skrev i et tilbageblik, at »idéen var, at Faklen skulle rejse debatten, men at moskeens brugere – muslimerne og deres egne foreninger – skulle rejse projektet«.

Det lykkedes ikke dengang at samle byens muslimer om projektet.

Forslaget om at give de danske muslimer en moske blev i slutningen af 1990’erne mødt med modstand fra både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Man argumenterede dengang blandt andet for at moske-komiteen udnyttede muslimerne.

I forbindelse med debatten blev der på den yderste højrefløj dannet en forening ved navn Århus Mod Moskeen, med det eneste erklærede formål at stoppe planerne om en moske i byen.

I dag tegner der sig lignende problemer for Hicham Chouceir og den nye moske-forening.

Foreningen Århus Mod Moskeen er blevet gendannet, og har taget fat, hvor deres forgængere slap. Med foldere, læserbreve og underskriftindsamlinger ønsker man at spænde ben for projektet, og har truet med at stille op til kommunalvalget i november, hvis ikke der udskrives en folkeafstemning om opførelsen af en moske.

Tanken om en folkeafstemning er imidlertid blevet kategorisk afvist af Århus byråd, som generelt har udtryk sig positivt om bygge-planerne.

Opgør med kvindeundertrykkelse

Århus mod Moskeen har sået tvivl om moske-foreningens holdning til islams kvindebillede, den religiøse sharia-lovgivning og eventuel larm i forbindelse med indkaldelse til fredagsbøn.

Hicham Chouceir afviser, at de ønsker at indføre religiøs lovgivning eller kommer til at genere naboer med larm og støj.

– Vi vil selvfølgelig overholde lovgivningen, og moskeen skal styres af en demokratisk valgt bestyrelse. I forhold til kvindeundertrykkelsen, så laver vi netop dette arbejde for at gøre op med de ting, fortæller han, og fortsætter med en opfordring til byens muslimer:

– Vi bygger et fundament på nogle gode værdier og frivilligt arbejde. Derefter må byens muslimer tage over. De må indse, at der ikke er nogen lov, som forhindrer at vi bygger en moske. Det eneste det kræver, er, at vi står sammen og finder pengene.

Moske-foreningens næste skridt er to debatmøder op til kommunalvalget, hvor byens borgere indbydes til at diskutere Århus’ fremtid.

Det første møde tager udgangspunkt i byens egen målsætning om at integrere byens minoriteter, mens det andet møde er målrettet mod muslimer.

På sidstnævnte møde skal moske-projektet diskuteres, og håbet er, at man her kan komme et par skridt nærmere en samling af muslimerne i Jyllands hovedstad.

Fakta:

»Foreningen for moske og islamisk center, Århus« blev dannet i efteråret 2002 som en reaktion på den anti-muslimske hetz, der skyldede over Vesten efter terror-angrebet i USA den 11. september 2001.

Foreningens bestyrelse består af både mænd og kvinder, kristne og muslimer, danskere og udlændinge. På foreningens hjemmeside oplyses om arbejdet for at etablere en fælles-moske i Smilets by. Foreningen udgiver desuden tidskriftet »Moskenyt«.

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun

Se hjemmesiden moskeen.dk

Læs Rune Engelbreth Larsen weblog: »Muslimernes splittelse og (fra)valg«

Læs Faklens opfordring fra 1998: »Byg så den Moske!«