Mangfoldige modsætninger

Rømningen af Gaza-striben foregik under relativt ordnede forhold. Nu er turen kommet til fire bosættelser med ialt 1.700 familier på Vestbredden.

Modsætningerne på Vestbredden og i Gaza er til at få øje på: På toppen af et bakkedrag, havde jødiske bosættere med store bogstaver skrevet: Muhammed er et svin, med henvisning til profeten. Og bosættere i de mest ortodokse grupperinger betragter det som en hellig pligt at overfalde, og i bedste fald dræbe, arabere.

Samtidig kan medlemmer af Hamas ses med højre arm strakt i vejret som en heil-hilsen som henvisning til Hitler og jødeudryddelserne. For Hamas-medlemmerne er overfald og drab af jøder en lige så hellig pligt.

Intern bosætter-kamp

Modsætningerne består, men situationen er forandret. Premierminister Ariel Sharon har gennemført planen om at rømme bosættelserne i Gaza. For mange palæstinensere kom virkeliggørelsen af rømningen som en overraskelse. Og det har tændt et spinkelt håb om, at den besatte Vestbred også kan blive rømmet.

Men forskellene mellem de to besatte enklaver er næsten lige så store som mellem de ekstremistiske bosættere og Hamas.

For det første er Vestbredden 16 gange større end Gaza.

På Vestbredden bor mere end 187.000 jødiske bosættere. (Ifølge tal fra 2004) I Gaza boede omkring 8.500 bosætter.

Selvom medierne omtalte de ekstremistiske bosættelser i Gaza-striben, findes nogle af højborgene for ekstremisterne på Vestbredden.

Uri Avnery fra den israelske fredsorganisationen Gush Shalom beskrev problemerne med en rømning af Vestbredden i juli. Han citerer en taxachauffør, der spørger ham:

»Hvis evakueringen af nogle få små bosættelser bevirker et så enormt postyr – hvordan kan man så blot drømme om at fjerne de store bosættelser på Vestbredden?«

Og alene de økonomiske problemer er overvældende, påpeger Avnery. Den planlagte flytning af 1.700 familier fra Vestbredden er næste led i Sharons plan.

Den israelske finansministers bud på omkostningerne er mellem 10,7 til 13,4 milliarder kroner.

Det betyder, at hver familie får omkring 6,7 mio. kroner.

Dertil kommer et løfte om, at bosætterne kan oprette regionalråd, som allerede findes på Vestbredden. Ifølge Avnery vil det »sikre ansættelser uden arbejdspligt for dusinvis af bosættere, der bliver ansatte i dette råd. På Vestbredden lever mange hundreder bosættere, og næsten alle deres ledere, på vores bekostning og i fiktive jobs i regionalrådene.«

Avnery stiller retorisk spørgsmålet »hvis overflytningen af 1.700 bosætterfamilier koster os 10,7 milliarder kroner (redaktionens omregning) hvor meget vil det så koste at overflytte 40.000 familier fra bosættelserne på Vestbredden?«

Sharon: Ikke flere rømninger

Premierminister Ariel Sharons videre planer, rummer ikke en åbning for videre rømninger på Vestbredden. sharons definitive udtalelse lyder:

»I rømningsplanen er der kun en etape med rømninger. Det næste trin er diplomatiske forhandlinger i relation til Køreplanen for Fred.«

Men en fremtidige tilbagetrækning fra de palæstinensiske områder, står alligevel højt på dagsordenen. Blandt andet for bosætterbevægelsen Yesha Rådet, der har koordineret de hidtidige protester, og ikke mindre betydningsfuld er emnet for de mere ekstreme bosættere, der bekender sig til den afdøde rabbiner Meir Kahanes tolkninger.

begge grupper er stærkt imod rømningerne og vil gerne stile sig i vejen for en sådan proces.

Men enigheden mellem de to bosættergrupper er ophørt efter rømningen af Gaza.

I magasinet »Voice of Judea«, der er talerør fra Kahane-tilhængerne, kan man læse den sønderlemmede kritik af Yesha Rådets »slappe linje«.

Yesha Rådet beskrives ellers generelt som ekstremister, men sådan vurderes de ikke af Kahane-tilhængerne.

I lederen i Voice of Judea opstilles en række mål for sejr for det jødiske folk«. Her kan man bl.a. læse, at »gode jøder vil sejre, når de begynder at forstå, at det her er en krig.«

Videre hedder det:

»At ved fremtidige rømninger må folket ikke tillade Yesha Rådet at overbevise dem om, at parader og ikke-voldelig modstand forhindrer den voldelige udstødelse.«

Kahane-tilhængernes opfattelse af rømninger som et led i en krig, skyldes deres grundlæggende fundamentalistiske fortolkning. De mener, at Israel, hele det nuværende Israel, dele af Libanon og Syrien mm. tilhører jøderne. Og fordrivelse af araberne er en anden del af krigen. Og afskaffelsen af det nuværende system i Israel et tredje:

»Sejr – når flertallet for alvor bliver overbevist om, at den israelske udgave af demokrati er hyklerisk (...)«

Derfor har Kahane-tilhængerne fremstillet en »alternativ jødisk plan«. Planen inkluderer ingen rømninger, men annektering af jord og deportation af arabere.

Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas har krævet yderligere rømninger og en generel tilbagetrækning fra de palæstinensiske områder.

Indtil videre fjernes 1.700 bosætterfamilier fra Vestbredden. Og derefter? Måske forhandlinger.

Af Linda Hansen/Monsun

Læs tidligere Modkraft-artikel »Gaza for Vestbredden«

Alle Modkrafts artikler om Mellemøsten