»Tænkepausen skal bruges til at tænke i«, sagde den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, da det stod klart den planlagte folkeafstemning om EUs Forfatningstraktat er aflyst.
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtrykte det således i Politiken:
»Hvis man har en tænkepause, så kan det jo være, at man tænker noget nyt, og så er der jo ikke rigtig nogen grund til at stemme om det, vel?«.
Afstemning i tænkepausen
Men der skal ikke bare tænkes og debatteres. Kort efter aflysningen af den ene afstemning foreslog flere politikere en anden. Venstres medlem af Europaparlamentet Karin Riis Jørgensen mente, at de danske forbehold bør afskaffes.
Det er Jeppe Kofod, der er udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, enig i. Han sagde til TV-Avisen:
– Vil vi gerne være helt og fuldt med. Eller vil vi stadig gerne have nogle forbehold, der begrænser os i noget af det, som vi ellers allesammen er enige om, er fornuftigt?
Karin Riis Jørgensen påpeger, at f.eks. problemer med afgørelse af danske statsborgeres samkvemsret i andre EU-lande er besværlige på grund af det danske retsforbehold. Og at forsvars-forbeholdet betyder, at danske soldater trækkes ud af Balkan, når den fredsbevarende mission går fra Nato til EU-regi.
»Fingrene væk fra forbeholdene«
I Folkebevægelsen mod EU er der ikke nogen opbakning til at fjerne de danske forbehold. De beskriver forslaget fra Karin Riis Jørgensen og Jeppe Kofod som »respektløst« og som en måde at integrere Danmark yderligere i EU på trods af den nuværende krise med Forfatningstraktaten.
»Selvom befolkningerne trykker bremsen ned, så finder ja-politikerne på en ny måde at trampe på speederen i EU.«
Om at afskaffe retsforbeholdet, skriver talskvinderne:
»Afskaffes retsundtagelsen, vil vi åbne totalt op for en retspolitisk udvikling, hvor danske og nordiske traditioner for rets- og menneskerettighedspolitik erstattes af overvågning, registrering og mindste fællesnævner.
Det går ud over retssikkerheden, hvis Folketinget ikke længere skal beslutte om rettigheder og pligter for borgere i Danmark.«
Soldater i FN, ikke EU
Problemerne med Danmarks rolle i fredsbevarende aktioner i EU-regi bekymrer ikke EU-modstanderne. De finder det slet ikke problematisk.
Opbygningen af et fælles EU-forsvar, er ikke den rette basis for militært samarbejde.
Folkebevægelsen mener, at FN er den rette platform for militære indsatser. Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen skriver:
»Afskaffes forsvarsundtagelsen, kan vi ikke længere sikre, at det danske fredsarbejde går direkte gennem FN.«
Den planlagte proces med godkendelse i alle EU-lande af Forfatningstraktaten skulle efter den oprindelige plan være klaret i november 2006. Den proces er nu udsat på ubenstemt tid. Om der skal stemmes om andre EU-emner i mellemtiden vil vise sig.
Af Linda Hansen/Monsun
Læs pressemeddelelsen fra Folkebevægelsen mod EU
Se indslaget »Politikere ønsker afstemning om forbehold« i TV-Avisen
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96