Merci, fordi I er til

Det var de røde faner og de brede smil, der blev luftet, da det franske nej til Forfatningstraktaten var en realitet omkring kl. 22.30 i København.

»Merci« stod der på et skilt, »nej, nej, nej« råbte andre, mens flertallet bare dansede. Men dansen blev afbrudt, da Trine Pertou Mach fra Udfordring Europa, Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU og Rune Lund fra Enhedslisten klatrede op på ladet af lydvognen for at holde taler. De gentog argumenterne for at stemme nej, hvis de tilstedeværende skulle have glemt det.

Bagefter kunne dansen gå videre – og ikke mindst diskussionen om, hvad der nu skal ske med EUs Forfatningstraktat.

Aflys folkeafstemningen

Ditte Staun og Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod Unionen er ikke i tvivl om konsekvenserne af det franske nej: den danske folkeafstemning skal aflyses. De skriver på Folkebevægelsens hjemmeside:

»Forfatningen falder, hvis blot et enkelt land ikke er i stand til at godkende (ratificere) den. Det er de demokratiske spilleregler, der gælder, og disse regler bør den danske regering arbejde for at sikre.«

Rune Lund fra Enhedslisten siger:

- Vi er naturligvis glade for resultatet. Det skaber et rum for at diskutere opbygningen af et andet Europa.

Men det er den danske statsminister ikke enig i. Både han, Marianne Jelved (R), Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) mener, at danskerne skal til folkeafstemning uanset det franske resultat.

Til DR siger Anders Fogh Rasmussen (V):

- Vi respekterer selvfølgelig den beslutning, det franske folk har truffet, men det er afgørende, at danskerne selv får lov at tage stilling til forfatningstraktaten til efteråret.

I marts måned forklarede statsministeren de eventuelle konsekvenser af at stemme nej til Forfatningstraktaten, nemlig en de facto udmeldelse af EU-samarbejdet. Til Politiken sagde statsministeren dengang:

»Det er klart en risiko, der består - at hvis vi eller andre siger nej, så er der en kreds af andre lande, der bare vil gå videre i et snævrere samarbejde«.

Men før den danske afstemning den 27. september, skal Holland stemme.

Nej = jødeforfølgelser og terrorbomber

Onsdag den 1. juni stemmer hollænderne om Forfatningstraktaten.

Her tegner det til et tæt opløb mellem ja og nej.

En del af årsagen skal findes i valgkampagnen fra ja-siden, især de borgerlige partier, der af kommunikationseksperter bedømmes til en rungende dumpekarakter. Kampagnen beskrives af eksperter som »defensiv og kaotisk«.

Ja-kampagnen er ellers det andet forsøg på at overbevise hollænderne. Den første kampagne blev nemlig sløjfet efter ramaskrig. Her skulle et eventuelt nej til Forfatningstraktaten kobles til jødeforfølgelser, terrorbomberne i Madrid og etniske udrensninger i Ex-Jugoslavien.

Men efter massive protester fra alle ender af det politiske spektrum, nåede den kampagne aldrig at blive søsat.

Resultatet fra den hollandske afstemning forventes at være klart onsdag omkring kl. 22.00.

Af Linda Hansen/Monsun. Fotos: Mark Knudsen/Monsun

Besøg Udfordring Europa

Besøg Folkebevægelsen mod EU

...eller Enhedslistens hjemmeside

Og selvfølgelig Tidsskriftcentrets emneliste: »Kampen mod EU-Forfatningen«

Læs Politikens »Kvikguide til EU-forfatningen«

Besøg Udenrigsministeriets hjemmeside om afstemningen den 27. september