Efterretningstjeneste skal undersøge racisme

Da tidsskriftet Salt og Modkraft.dk i marts afslørede, at landets politikredse langt fra levede op til reglementet om at indberette racistiske overfald til Politiets Efterretningstjeneste (PET), affødte det en række opsigtsvækkende historier i den landsdækkende presse.

I Folketinget tog Enhedslistens integrationsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr sagen op med en stribe spørgsmål til justitsminister Lene Espersen (K) om de konkrete forhold omkring indberetningspligten, og to måneder senere er der nu kommet officielt svar fra ministeren.

Meget usikre tal

Ifølge PET’s oplysninger til Lene Espersen er antallet af indberettede sager faldet drastisk siden et markant opsving i 2001, men efterretningstjenesten vurderer samtidig »at det er meget usikkert, om de indberettede tal er dækkende for det faktiske antal racistisk begrundede kriminelle forhold«, lyder det i svaret fra justitsministeren.

»Politiets Efterretningstjeneste vil på den baggrund (...) løbet af 2005 undersøge, om der er forhold i forbindelse med ordningen, der kan justeres, så det bliver muligt bedre at opfange et eventuelt mørketal«, lyder det blandt andet i svaret.

Det dalende antal indberettede sager om racistisk kriminalitet svarer ikke overens med vurderingerne fra forskellige indvandrerorganisationer, og andre der arbejder med flygtninge og indvandrerspørgsmål. Her mener man tværtimod, at der især efter terrorangrebene i New York i 2001 har været et stigende antal overfald på flygtninge og indvandrere. Også Mosaisk Trossamfund melder om et stigende antal overfald på folk med jødisk baggrund.

Indberetningspligt sjofles

Da tidsskriftet Salt og Modkraft.dk i marts foretog en række opkald til politimestre forskellige steder i landet, viste det sig, at flere oplagt racistiske sager ikke var indberettet til PET. Det var i klar strid med det notat fra PET som siden 1992 har pålagt landets politikredse at indberette »alle kriminelle forhold med mulig racistisk baggrund«.

Indberetningsordningen »omfatter ethvert kriminelt forhold med mulig racistisk baggrund«, og det er tilstrækkelig anledning til indberetning, »at det kriminelle forhold muligt er racistisk begrundet«, men det har siden vist sig, at de enkelte politikredse har haft et noget afslappet forhold til fortolkningen af notatets ordlyd.

Da en ung bosnisk mand blev stukket ned i Esbjerg i november sidste år af en dansk mand, der først havde svinet bosnieren til med racistiske tilråb, blev sagen ikke indberettet til PET. Til tidsskriftet Salt udtalte vicepolitidirektør Børge Bogø, at episoden »ikke var direkte racistisk, men mere ovre i fornærmelig adfærd«.

– Det var nogle fuldebøtter, og andet er der ikke i det, udtalte han til Salt.

Den fortolkning strider klart mod notatets ordlyd om »alle kriminelle forhold med mulig racistisk baggrund«.

I et andet tilfælde fra den vestsjællandske by Svebølle, hvor fire afrikanske mænd blev særdeles groft overfaldet, udtalte vicepolitikommissær Christian Møller fra Kalundborg Politi til TV2 Øst, at politiet kunne have en mistanke om et racistisk motiv. Alligevel blev episoden ikke indberettet.

Til Salt forklarede politimester Kim Christiansen, at man først ville tage stilling til en eventuel indberetning, når efterforskningen var færdig.

Men det er også i direkte strid med retningslinierne i PET-notatet, hvor det hedder, at indberetningsordningen »omfatter ethvert kriminelt forhold med mulig racistisk baggrund«, og det er tilstrækkelig anledning til indberetning, »at det kriminelle forhold muligt er racistisk begrundet«, hedder det i notatet.

Desuden understreges vigtigheden af, at »alle kriminelle forhold, hvor blot den svageste mistanke om racistiske motiver består, indberettes«, og indberetningen skal foretages, »så snart mistanke om det kriminelle forholds racistiske baggrund foreligger«.

Selvom indberetningsordningen i 2001 blev ændret til at omfatte ethvert forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund, uanset om det kriminelle forhold var rettet mod en person eller interesse af udenlandsk eller dansk herkomst er antallet af indberetninger dalet jævnt, og det er denne tendens, PET nu vil kigge nærmere på for at se om der kan ting, der kan justeres.

De officielle tal

Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 fra politikredsene modtaget underretning om kriminelle forhold og hændelser, der kan tænkes at have racistisk baggrund, og som er rettet mod udlændinge.

Det årlige antal indberetninger siden ordningens start er som følger :

1993: 166

1994: 56

1995: 144

1996: 135

1997: 98

1998: 28

1999: 17

2000: 27

2001: 95

2002: 65

2003: 53

2004: 32

Alene fra 1. januar 2001 og til 11. september-terroren i USA samme år registrerede PET 46 tilfælde af ildspåsættelser, vold, hærværk og trusler, og i de følgende to måneder yderligere 44 tilfælde, heraf mange ildspåsættelser.

Da PET begyndte sin registrering i efteråret 1992 , skyldtes det en tilsvarende bølge af overfald på flygtninge og indvandrere og angreb på asylcentre og indvandrerbutikker i Danmark 1992-1993.

Dengang registrerede PET gennem 18 måneder »en snes bombesager, en snes brandstiftelser og en snes alvorlige voldssager af racistisk karakter«.

Læs tidligere omtale på Modkraft: »Politiet registrerer ikke racistisk vold«

Læs baggrund på Kontradoxa: »Historier der blev væk«