Sejrsstemning blandt giftofre: måske vandt vi

Espinoza er formand for foreningen af Nemagon-forgiftede arbejdere, der har organiseret kampagnen. Modkraft mødte ham i teltlejrens »kommandopost«.

Bananarbejderne har siden 1999 kæmpet for erstatning for sygdomme og dødsfald, som de lider under efter igennem årtier at have arbejdet med giften Nemagon i Doles og Chiquitas plantager i Nicaragua.

Træt af papæsken

– Det bliver dejligt at komme hjem under eget tag igen, siger en glad bonde fra landsbyen El Viejo.

Han løfter et stykke sammenfoldet pap, han har under armen:

– Det her har været min seng i to måneder, siger han og griner.

Han er en bomstærk mand, der overhovedet ikke ligner et giftoffer.

– Ja, det underlige er, at man ser ud og føler sig stærk, lige indtil giften angriber. Så er det som en mand bliver ædt op indefra på ingen tid, siger han.

– Vi har mistet to i vores familie. Min søster her mistede sin mand for fem måneder siden i går.

En anden bonde fortæller, at mere end ti er døde i lejren bare i den tid, de har været her.

– Den sidste døde i forgårs. Han blev pludselig så syg, at vi sendte ham på hospitalet. Samme aften tog hans familie hans lig hjem til hans landsby, så han kunne blive begravet.

De 6.000 arbejdere gik den lange vej fra Chinandega, da de i februar startede demonstrationen. Men de slipper for at gå vejen hjem igen: regeringen har betalt for bustransport.

I dag, den 14. maj, sidder folk roligt i lange køer med deres hængekøjer og tøj bundet op i bylter, opdelt efter de landsbyer de kommer fra, og venter på de lovede busser. Flere busser er allerede kommet, hver mærket med et landsbynavn.

Arbejdernes afgang er lige så velorganiseret som deres ophold i den improvisererede lejr har været. Latriner er velholdte, der er grøfter ved vandhanerne, så de ikke bliver til malaria-farlige mudderpøle, jorden under hængekøjerne og mellem plasticskurene er fejet. Der er ingen affald at se.

Lejren bliver stående

– Det bliver dejligt at komme hjem, siger Jose de Jesus Rayo.

– Huset og marken har ligget forladt i flere måneder. Jeg kan nok ikke nå at forberede al min jord til såning inden regntiden kommer, men jeg håber, jeg kan så nok til, at vi ikke kommer til at sulte.

Lige som en række andre landarbejdere slutter han dog samtalen med bemærkningen:

– Men vi har ladet plasticskurene stå, for hvis det bliver nødvendigt at komme tilbage.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Sven Gårn Hansen er udsendt for Mellemamerika Komiteen til Nicaragua. Mellemamerika Komiteens konfliktfond har støttet teltlejren med en donation af ris, bønner, kaffe, toiletpapir mm... Lejren har fået støtte fra en række lokale og internationale organisationer, fra katolske støttegrupper til en solidaritetsfest organiseret af den nicaraguanske »En anden verden er mulig« gruppe.

Se forrige artikel på Modkraft