Annonce

11. maj 2005 - 12:19

Stort politiopbud for at hjemsende flygtning

Enayas bror, Said smilede i går, da tvangshjemsendelsen af Enayat blev forhindret af asyl-aktivisters blokade i Kastrup Lufthavn. Said har tidligere til Modkraft.dk udtrykt frygt for, at hans bror vil blive udsat for fængsling, tortur eller henrettelse i Iran.

Said er selv i Kastrup Lufthavn for om muligt at sige farvel til Enayat. Politiet kontaktede ham først, da de havde forladt Sandholmlejren med hans bror. Said har ikke haft mulighed for at tale med Enayat, der har tilbragt natten i en isolationscelle.

Appel til FN

Men håbet var blegnet i dag. Enayat blev kl.9.45 hentet i isolaionscellen i Sandholmlejren og kørt mod Kastrup Lufthavn. Om Enayat, der er medlem af den iranske oppositionsgruppe National Council of Resitance of Iran (NCRI), bliver hjemsendt til Iran i dag, vides endnu ikke.

NCRI har udsendt en appel, hvori de skriver:

»Den iranske opposition advarer mod truslen mod dete velkendte medlem af NCRIs liv og opfordrer alle menneskeretighedsorganisationer og andre relevante internationale organisationer, i særdeleshed FNs højkommisariatfor Flygtninge, om hurtigst muligt at handle for at stoppe denne tvangsudvisning, som er en menneskerettighedskrænkelse og i mod alle flygtningekonventioner.«

Enayats sag op i Folketinget

Også det danske Folketing blev tirsdag involveret i Enayats sag.

I statsminister Anders Foghs spørgetid, stillede Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten dette spørgsmål:

»Kan ministeren, på baggrund af statsministerens udtalelser om, at Danmark i dag ikke udviser flygtninge, hvis de dermed kommer i fare for forfølgelse, garantere at flygtninge som f.eks. den iranske asylansøger – som er aktiv i den iranske oppositionsgruppe NCRI – der blev forsøgt hjemsendt den 11.5., ikke vil blive udsat for forfølgelse ved tilbagevenden til Iran?«

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeriet vil følge den afviste iranske flygtning – som er medlem af oppositionsgruppen NCRI – når udvisningen af ham er effektueret, med henblik på at sikre, at han ikke bliver udsat for forfølgelse ved sin tilbagevenden til Iran.

Videre krævede Jørgen Arbo-Bæhr en redegørelse for Enayats sikkerhed:

»Har de danske myndigheder på nogen måde sikret sig, at den afviste iranske flygtning – som er medlem af NCRI – kan undgå forfølgelse, når han vender tilbage til Iran, herunder om han er i besiddelse af telefonnumre, kontaktadresser ol. til den danske repræsentation i Iran?«

Statsministeren svarede, at han »ikke kendte til den konkrete sag« og derfor ikke kunne svare.

Jørgen Arbo-Bæhr udtrykte derefter undren over, at statsministeren, der ikke kender sagerne, kan postulere, at mennesker ikke udvises fra Danmark til forfølgelse.

Jørgen Arbo Bæhr siger til Modkraft.dk, at han vil følge sagen og rejse den overfor intergrations- og flygtningeminister Rikke Hvilshøj.

(Enayat og Said er opdigtede navne. Af frygt for de iranske myndigheder er begge anonyme. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.)

Af Linda Hansen/Monsun. Foto: Indymedia.dk

Læs »Blokade mod udvisning virkede« på Modkraft.dk

Læs mere om Enayats sag i »Hjem til tortur« på Modkraft.dk

Læs beretning og se flere billeder på Indymedia Danmark

Amnesty International om Iran

Læs beretninger fra flygtninge i Sandholmlejren på Modkraft.dk

Læs om NCRI-demonstration i København i »Iransk minister mødt med protester« på Modkraft.dk

Se Modkraft.dks tema om Iran

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce