Den kemiske industri går til angreb

I et ikke tidligere set initiativ har advokaterne for Arico, Dow, Monsanto, Goodrich, Union Carbide, Goodyear, Shell og andre stævnet to historikere, et forlag og fem review-personer, der har anbefalet udgivelsen.

Det drejer sig om California Press publicering af bogen Deceit and Denial: The Deadly Politics of Industrial pollution (Bedrageri og fornægtelse: Industriforureningens dødelige politik) skrevet af Gerald Markowitz og David Rosner.

De kemiske selskaber har rekrutteret deres egen historiker til at argumentere for, at Markowitz og Rosner udøver en ikke etisk adfærd. Markowitz er professor i historie ved CUNY Grad Center; Rosner er professor i historie og sundhedsvæsen ved Colombia’s Universitet og direktør for Center for Historie og Sundhedsvæsenets Etik ved Colombia’s Universitet.

Kemi og cancer

Bogen Deceit and Denial omhandler i korte træk spørgsmålet hvordan to industrier, bly industrien og den kemiske industri, reagerede da de de havde informationer om, at deres produkter var en trussel for folks sundhed i den 20. århundrede.

Advokaterne for den kemiske industri er i særdeleshed opbragt over to kapitaler i Deceit and Denial, idet bogen i detaljer beskriver hvorledes industrien indtil første i 1970’erne planlagde at bedrage regeringen om industriens egen observationer af, at vinyl klorid monomer forårsagede cancer i dyr selv ved meget små doser.

Bogen har dannet grundlag for to prisvindende TV programmer, nemlig Bill Moyers »Trade Secrets« - et PBS dokumentar-program og Judith Helfands »Blue Vinyl«.

Erstatningssager venter

Grunden til selskabernes aktion er ikke svær at finde: De står overfor massivt erstatningsansvar af samme størrelsesorden, som den amerikanske tobaksindustri har måttet betale, hvis cancer kan sammenknyttes til vinyl klorid-baserede produkter som f.eks. hårspray.

Men ikke kun kemifirmaerne løber en risiko. Forlaget, de to historikere og reviewerne er sagsøgt for at overtræde de etiske regler i forbindelse med udarbejdelsen, godkendelsen og udgivelsen af bogen.

men ikke kun sagsøger og sagsøgte har væsentlige interesser i sagen; det handler nemlig også om offentlighedens adgang til informationer om cancerfremkaldende kemiske stoffer i forbrugsvarer.

Skatkammer af dokumenter

For Rosner og Markowitz begyndte det hele i 1993 i forbindelse med en rejse til Lake Charles, Lousianna for at undersøge, hvad de var blevet fortalt var et »lager af materiale« om vinyl klorid og cancer. Adressen de fik, viste sig at være »en faldefærdig rønne i det forfaldne bycenter«, som Markowitz beskriver det.

Forfatterne fandt denne rønne »fuld af dokumenter fra den kemiske industri, række op og række ned udnyttende hvert et hjørne«. Dokumenterne var »utrolige. Ikke kun dokumenter fra selskaberne, også referater fra møder med erhvervsorganisationer og den kemiske industri. Ingen have tidligere set noget som dette.«

En del af dette materiale, omkring 10.000 sider, er nu tilgængelig på Internettet og kan findes via links under denne artikel.

Materialet i den gamle rønne var fremskaffet til brug i en fremlæggelsesproces i forbindelse med en anden retssag. Manden, der skafede dokumenterne er den lokale sagfører Billy Bagget Jr. Han arbejdede alene med en enkelt klient, en kvinde hvis mand, en tidligere arbejder på en kemisk fabrik, var død af en sjælden form for cancer i leveren, som skyldtes vinyl klorid monomer.

Kritikken fra kemifirmaerne

Ved distriktsdomstolen i Jackson, Mississippi behandles en tredje sag om en tidligere ansat, der har været eksponeret for vinyl klorid monomer, som Airco og et andet selskab er ansvarlig for.

Forfatteren Markowitz er et nøglevidne for sagsøgeren på grund af den efterforskning han og Rosner publicerede i Deceit and Denial.

Imidlertid hævdede dommeren, at Rosner og Markowitz efterforskning ikke er »valid«, at forlagets reviewproces er »underkendt« og at Rosner og Markowitz »hyppigt og skamløst« overtræder American Historical Associations’s etiske regler.

Disse anklager kom fra en anden historiker hvervet af de kemiske virksomheder: Phillip Scranton, Rutgers Universitet. Svranton skrev en 41 sider kritik af Deceit and Denial og af de to historikere, der skrev den.

Scranton underviser i historie ved Rutgers-Camden, hvor han er ledende professor i historie og teknologi.

Scranton leder museets forskningsarm, Centre for Virksomhedshistorie, Teknologi og Samfund. Han har fornyeligt vidnet for selskaber, der producerer asbest, i deres retssager om erstatningsansvar som følge af asbests helbredsskadelige virkninger.

Skønt Scranton i asbestrelaterede sager optræder som ekspertvidne for den kemisk industri, er han ikke en ekspert i cancerprovokerende stoffer. Scranton er bedst kendt for en prisvindende bog om tekstilindustrien i Philadelphia. Han påstår ikke at være ekspert i efterkrigstidens kemiske industri, men tilbyde sig til gengæld som en ekspert i Markowitz’s moral eller etik.

Markowitz er i modsætning hertil ekspert i det centrale område for denne sag, nemlig spørgsmålet om, hvad den kemiske industri vidste og hvornår den vidste det.

Kritik af almen praksis

I Scranton’s 41-siders udsagn for det kemiske industri anklages Markowitz for at overtræde »de grundlæggende principper for akademisk hæderlighed, historisk nøjagtighed og professionel ansvarlighed« og engageret i »vedholdende og gentagne overtrædelser« af de etisk regler for American Historical Association.

Scrantons’s argument er, at Markowitz kendte navnene på de personer, der havde gennemgået hans manuskript inden offentliggørelsen. Og at han havde foreslået forlaget navngivne personer til at gennemgå hans manuskript. »En sådan praksis«, skriver Scranton, »undergraver en fortrolig, objektive gennemgang af videnskabelige artikler.«

Imidlertid er det almindelig praksis for universitetsforlag at bede forfatterne til en artikel om, at foreslå forskere til at gennemgå et manuskript, da forfatterne ofte bedre end forlaget ved, hvem der har en ekspertviden indenfor f.eks. vinyl klorid.

Der er intet uetisk i denne praksis i følge American Historical Associations etiske regler.

Det er sandt, som Scranton antyder, at et universitetsforlag typisk tilbyder reviewere muligheden for at holde deres kritik hemmelig, og at forlaget i dette tilfælde har oplyst navnene på reviewerne til forfatterne.

Det kan oplyses, at universitetsforlagene sædvanligvis betaler en reviewer 150 USD eller får ret til at modtage for 300 USD af forlagets bøger.

Det er her værd at bemærke, at reviewprocessen i dette tilfælde var meget mere omfattende en normal praksis. I stedet for to eller tre manuskriptreviewer-personer, havde Rosner og Markowitz’s manuskript otte reviewer-personer udfra, bl.a. den tidligere leder af National Cancer Institute og den tidligere formand for Center for Disease Control’s Lead Advisory Panel.

I stedet for at fremsende en skriftlig vurdering af manuskriptet til forfatteren, som det er normal praksis, sponsorerede Milbank Memorial Fund en todages konference som bragte reviewerne, forfatterne og forlaget sammen for at gennemgå manuskriptet kapitel for kapitel. Hvordan denne akademiske proces kkan beskrives som »uetisk«, alene fordi reviewer-personernes identitet er kendt for forfatterne, underbygges ikke af Scranton.

Virksomheds-spin

Bogen »Deceit and Denial« kan betragtes som et væsentlig bidrag til dokumentationen af den massive spin de store virksomheder anvender, Både når produkter kommer under mistanke for at have en skadelig påvirkning eller når der skal indføres regler til beskyttelsen af forbrugere og miljø.

Ifølge Rosner og Markowitz har en hel række industrier anvendt metoder, ligesom den kemisk industris. det er bl.a. bedrageri om og fornægtelse af deres produkters skadelige virkninger. De to forfattere nævner ud over bly stoffer som PCV, VCM, silikose og tobak.

Det sidste enskempel er forsøg på at miskreditere klimaforskningen, som American Petroleum Institut/ExxonMobile/The Marshall Institut står bag.

et miskrediteringsarbejde som påbegyndtes af Global Climate Coalitio, der ikke længere eksisterer.

En af retssagerne mod Markowitz og Rosner er berammet til september 2005, men ingen i den danske medieverden har omtalt denne principielle retssag, selv om der foreligger to dokumentarprogrammer og et stort materiale på Internettet.

Retssagen kan få stor betydning også for danske og europæiske forbrugere samt for forskningsfriheden. For hvem vil fremover påtage sig, at foretage et review af en kontroversiel artikel under trussel om en omfattende retssag fra økonomisk stærke virksomheder, og dermed selv ende i en økonomisk ruin som følge af advokatregninger for 150 USD eller en stak bøger?

Artiklen er en bearbejdelse af »Job Wiener: The Chemical Industry Attack on 2 Historians«.

Af Klaus Flemløse, aktuar, cand.scient.

Læs mere om retssagerne mod de to historikere på Historical New Network (på engelsk)

Hjemmesiden for bogen »Deciet and Denial«

Miljødebat på dansk