Der er få mere klare eksempler på jordens enorme kræfter end den konstante rytme af bølger der rammer kysten. I tusindvis af år har mennesker forsøgt at fange denne energi, normalt ved at placere en vandmølle strategisk ved munden af en flodudmunding. Videnskaben af i dag har mere ambitiøse mål for denne energikilde: At indfange bølgernes energi og dermed tilføre energi til millioner af husstande og virksomheder. Og med denne vision kommer et løfte om en ny energikilde, der ikke har de negative følger som kul, gas, atomkraft og endda hydroelektriske dæmninger.
Den skotske regering har lovet 50 millioner pund (74 millioner euro) til landets endnu unge marine-energi-industri, skriver avisen The Scotsman. Dette er første skidt på vejen til at nå målet for den skotske regering: at generere ti procent af landets energiforbrug fra havet inden 2020. Portugal har allerede investeret 200 millioner euro i marine-energi projekter, ligesom Irland, Holland, Norge og England giver området seriøs opmærksomhed.
Og det af gode grunde, siger Clara Penn fra det engelske videnskabsmagasin Focus. Vand udgør mere end 70 procent af jordens overflade, og bølge-energi, skabt af enten overfladebølger eller tidevandsstrømme, repræsenterer en kæmpe ressource.
»Ressourcerne og teknologien er der«, siger professor David Elliot fra Open Universitys energi- og miljøforskningsenhed i England.
»Det kræver en stor politisk beslutning at gå efter det og få det til at ske«.
Danmark var også dybt involveret i forskningen, indtil den nye regering overtog magten. Frem til 1997 blev der tilført betydelige midler til forskning og udvikling af bølgeenergi, men ifølge formanden for Bølgekraftforeningen, Stig Vindeløv, er de bedste danske innovatører på området gået over til engelske projekter på grund af regeringens nedprioritering af området.
Den flydende ø
I løbet af de sidste 40 år har kystsamfund verden over forsøgt sig med forskellige former for teknologier til at opfange energien fra bølgerne. Det rammende navn Salter Duck blev givet til en 300 ton tung flydende ø, der drev en generator ved at vugge med bølgerne ud for Skotlands kyst i halvfjerdserne. Dog viste omkostningerne sig for høje, og projektet blev skrinlagt.
Et andet projekt der påkaldte sig en del opmærksomhed var en række dæmninger ud for den fransk/britiske kyst, der opfangede tidevandet og lod det undslippe igennem nogle turbiner. Her var den miljømæssige belastning dog for omfattende, idet dæmningerne havde store konsekvenser for både fugle- og fiskebestanden.
Nye havstrømsturbiner, praktisk talt vindmøller under vand, er p.t. det mest lovende bud. De fanger langt mere energi fra havet end deres artsfæller gør fra vinden, og giver færre miljømæssige problemer. Propellerne svinger så langsomt, at fisk ingen problemer har med at undvige bladene. Sidste år installerede et engelsk firma en prototype ud for kystbyen Lynmouth i North Devon, og et norsk konsortium tilsluttede en lignende prototype til forsyningsnettet i Kvalsundet. Denne turbine på 300 kilowatt forsyner nu 30 hjem med strøm.
Opskruede forventninger
Et endnu mere ambitiøst projekt er undervejs ud for den californiske kyst i USA, hvor embedsmænd overvejer en plan fremsat af et firma i Minnesota om at installere The Seadog, en mekanisk pumpe, der skubber havvand ind i et reservoir på land, inden det bliver lukket igennem en turbine.
Til forskel fra de undervandsturbiner man hidtil har set, bruger The Seadog ikke hydraulik, væsker eller undersøiske kabler. Bliver pilotprojektet en succes, vil firmaet bag fortsætte med yderligere 16 pumper, der kan forsyne 600 hjem med energi, og efter dette et projekt, der skal forsyne 100.000 hjem.
»Alt dette lyder virkelig godt, men vi må vente og se, om det lever op til de højt opskruede forventninger«, siger Jim Bushnell fra University of California Energy Institute.
Opskruede forventninger eller ej. I en tid hvor globale klimaændringer og den førte energipolitik truer jordens fremtid, kan disse teknologier – og det at regeringer og private foretagender forsker i mulighederne – sende en kraftfuld besked til energiindustrien: Tidevandet vender!
Af Jacob Sejer Pedersen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96