Når politiet dræber

Jens Arne Ørskov Mathiasen blev kun 21 år gammel. Hans tragiske død på en rasteplads mellem Løgstør og Aalborg er et eksempel på den besværlige og ensartede undersøgelsesgang, der præger undersøgelser om dødsfald i forbindelse med skud fra politiet eller anholdelser.

Hemmelig obduktionserklæring

Torsdag den 17. marts afgjorde statsadvokat Elsemette Cassøe for anden gang, at ingen betjente bør kritiseres for den 21-åriges dødsfald. Heller ikke selvom to forhold i sagen har påkaldt sig megen kritik.

Den første kritik rejstes af Jonna Ørskov, Jens Arnes mor. Det handlede dels om statsadvokatens besværliggøres af aktindsigt. Besværlige forhold, som bl.a. blev vist i DR dokumentaren »Under anklage«. Her måtte Jonna Ørskov kun på fastlagte tidspunkter læse sagsakterne igennem på et kontor, men intet kopiere eller tage med til nærmere gennemlæsning.

Alene at få udleveret sønnens obduktionserklæring blev en kamp.

Anholdt »går helt amok«

Hændelsesforløbet den sommeraften i juni, hvor Jens Arne døde, kan kort beskrives således:

Jens Arne Ørskov Mathiasen anholdes ved en byfest i Løgstør. Han skal transporteres i en politibil af to betjente til Aalborg. Undervejs »bliver han ustyrlig«, ifølge de to politiassistenter i bilen, der derfor tilkalder assistance fra Aalborg og kører ind på en rasteplads.

På rastepladsen tages Jens Arne ud af politibilen, lægges på maven under tumult, bliver livløs og konstateres senere død.

I den første undersøgelse sammenfattes forløbet sådan:

»Under transporten var den anholdte pludselig gået helt amok, og de 2 betjente, der forestod transporten, kaldte for assistance. Man var holdt ind på en vigeplads, og der var den anholdte pludselig død.«

Jonna Ørskov kan ikke forstå, hvorfor de to betjente tilstede ikke hjalp hendes søn, da han blev livløs. Ifølge politiassistenternes forklaringer gik der mellem otte og ti minutter før ambulancen kom, uden de to politiassistenter – foruden to kollegaer mere, der kom til – ydede førstehjælp.

»Vurderede til at være død«

Genoplivningsforsøg blev nemlig først iværksat, da ambulancefolkene kom til stedet, fremgår det af undersøgelsen:

»Den ene Falckredder tilkendegav over for politiassistenterne, at han vurderede Mathiasen til at være død, og der blev derfor igangsat genoplivningsforsøg med stødgivning og ilt, dog uden effekt. Mathiasen blev herefter kørt til Aalborg Sygehus Syd med udrykning.«

Ved ankomsten til sygehuset var Jens Arne Ørskov Mathiasen »umiddelbart pulsløs og respirationsløs. Genoplivningsforsøg var blevet iværksat uden effekt, og kl. 23.47 indstilledes behandlingen, og Mathiasen blev erklæret død.«

God tid inden forklaringer

Forklaringerne afgivet af politiassistenterne, der var involveret i transporten, undrer også Jonna Ørskov og har været et klagepunkt i sagen. I undersøgelsen hedder det:

»Den 15. juni kl. ca. 00.50 ankom statsretsassessor John Kølbæk til stedet, hvor den anholdte var død (...) Efterforskningen blev herefter indledt.«

Tidsrummet mellem ambulancen er kørt fra rastepladsen og statsretsassessor Kølbæk ankommer, giver politiassistenterne rigeligt med tid til at samstemme forklaringer. Det er en fast regel i politiarbejde, at vidner skal skilles fra hinanden, netop for at undgå dette.

Tvivl om dødsårsag

Det mest kritiserede og omdiskuterede punkt i undersøgelsen, er dødsårsagen. I redegørelsen, da den 21-årige Jens Arnes død første gang blev efterforsket, står der:

»Dødsårsagen er ikke helt sikkert klarlagt ved obduktionen, men det oplyste sammen med obduktionsfundene tyder mest på akut hjertesvigt, opstået som følge af voldsom fysisk aktivitet (hyperexitationstilstand) hos den kraftige, overvægtige mand, muligt i forbindelse med indtagelse af ecstacy og alkohol.

Afdøde har i tilslutning til døden ligget delvist fastholdt på maven og forsøgt lagt i benlås, hvilket muligt kan have været medvirkende til udløsning af hjertestop.«

I DR dokumentaren »Under anklage« rejste to overlæger stærk tvivl om den diagnose. Den ene overlæge og hjerteekspert, Lars Heslet fra Rigshospitalet, fik obduktions-rapporten til gennemsyn. Han sagde efterfølgende til Ekstra Bladet:

– Jeg tror ikke på, at han er død af hyper-excitation. Jeg har aldrig nogen sinde set tilfælde eller læst beskrevet i den medicinske litteratur, at mennesker er døde af det.

– Jeg har slået det op i en database, der dækker 99 procent af den medicinske verdenslitteratur uden at finde noget. Det eneste tilfælde, jeg kender, er okapien i Zoo, siger Lars Heslet.

Efter en ekstra undersøgelse har statsadvokat Else-Mette Cassøe nu igen afgjort, at den sjældne tilstand hyperexitation var årsagen til dødsfaldet. Dermed er sagen foreløbigt slut – på samme sted, hvor den startede.

Dræbt af skud

Siden 1993 er otte personer blevet skuddræbt af politiet – i ingen af de sager er der rejst kritik eller straffesag mod politifolk. Til gengæld er undersøgelserne ofte fulgt af stærk kritik fra især forsvarsadvokaterne, der ikke finder det danske system objektivt eller troværdigt.

Forsvarsadvokat Hanne Reumert sagde til DR Dokumentar sidste år om systemet, hvor politiet undersøges af en statsadvokat ansat i samme system:

– Som borger er det meget svært at tro, at anklagemyndigheden vil være fuldstændig objektiv i en sådan undersøgelse.

Afgørelsen af skudsagen fra en kiosk i Ølby i 2003 er det seneste eksempel på, at betjente der skyder og dræber i tjenesten, sjældent dømmes eller kritiseres. To unge mennesker forsøger at røve en kiosk, en betjent er tilfældigvis til stede og dræber en ung mand og sårer en anden. Der blev ikke rejst kritik eller tiltale mod betjenten.

Dræber i nødværge

Otte personer er blevet skuddræbt af politiet siden 1993.

24. september 1993

Politiet skyder sindsforvirret 28-årig mand i Brøndby. Manden stikker ud mod betjent med en kniv og en stegegaffel.

Ingen tiltale mod betjente, da de handlede i nødværge.

18. maj 1996

En mand går amok i sin lejlighed ved Ringsted. Betjente skyder ham, da han går truende frem mod dem med en kniv.

Ingen tiltale mod betjente, da de handlede i nødværge.

2. oktober 2001

En mand tager en ansat i Midtbank i Brande som gidsel, angiveligt fordi han ville se sine børn. En politibetjent skyder manden.

Ingen tiltale mod betjente.

29. december 2001

To mænd dræbes, da to betjente skyder på en gruppe tyve, der forsøger at stikke af under et indbrudsforsøg i Tilst.

Ingen tiltale mod betjente, da de handlede i nødværge.

16. april 2002

To betjente opsøger en mand på hans ejendom i nærheden af Tønder, da han mistænkes for drabsforsøg. Under tumult i forbindelse med anholdelse rammes han af to skud.

Ingen tiltale mod betjente, da de handlede i nødværge.

20. november 2002

Politimand skyder og rammer to personer under et røveriforsøg i en DSB-kiosk i Ølby. En 17-årig dør, en anden rammes af skud i foden.

Ingen tiltale mod betjenten.

1. april 2003

Politiet skyder og dræber en flugtbilist, der har påkørt en kvinde på Amagerbrogade i København.

Ingen tiltale mod betjente, da de handlede i nødværge.

Når sager skal undersøges af statsadvokater, er det Nødværgebestemmelserne i straffelovens §13, der tages i brug. Heri står der:

»Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.«

I Rigspolitichefens Kundgørelse II nr. 38 af 18. februar 1998 om politiets brug af skydevåben, findes retningslinjerne for politifolk om, hvornår det er legalt at benytte skydevåben, bl.a. i lovligt nødværge.

Tilst – to dræbte biltyve

To biltyve, Lars Wølch Jørgensen og Claus Nielsen, blev dræbt af skud fra betjente natten til den 29. december 2001. Sagen er et eksempel på unøjagtige og ukorrekte undersøgelser af hændelsesforløb. Hvilket det involverede Politiklagenævn udtrykte tydeligt, da de skrev:

» ...det er særdeles beklageligt, at de oprindelige våbentekniske erklæringer har været behæftet med fejl. Dette har medvirket til at nedsætte den generelle troværdighed af hele undersøgelsen.«

Problemet opstod, da den oprindelige undersøgelse foretaget af statsadvokaten Brøndt Jørgensen, var ukorrekt i antallet af afgivne skud den fatale aften i Tilst. Samt at der herskede stærk tvivl om forklaringen på hændelsesforløbet.

En af de tilstedeværende betjente forklarede nemlig, at han skød og dræbte en af de unge mænd, fordi denne prøvede at køre ham ned. Men undersøgelsen var uklar og den ene af de dræbtes fædre forlangte en ny undersøgelse.

Ikke flere klager – sagen er slut

I alt har sagen været behandlet to gange i Politiklagenævnet, der i sin udtalelse af 3. april 2002 samt udtalelse af 11. juni 2003 fastholder, at der skal rejses tiltale mod den ene betjent »for at få foretaget en domstolsprøvelse af rækkevidden af nødværgebestemmelsen«.

Ingen betjente blev dog tiltalt, da statsadvokaten Brøndt Jørgensen fandt, at betjentene handlede indenfor lovens rammer – i nødværge.

Statsadvokaten har erklæret sig uenig i Nævnets vurdering to gange. Nogen usikkerhed har der dog været i afgørelsen.

Statsadvokaten tilføjer, at han har beklaget overfor sagens parter, at han ikke tidligere var opmærksom på uklarheder i redegørelsen. Det er faderen til den ene af de dræbte, der afstedkom en ny undersøgelse ved at påpege fejlene i den første.

Rigsadvokat Henning Fode har modtaget tre klager over statsadvokatens afgørelser. Henning Fode tilslutter sig i alle tre klager de allerede trufne afgørelser og slutter svarene med de definitive ord:

»Min afgørelse kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Det fremgår af retsplejelovens § 1020 g, j f. § 99, stk. 3.«

Dermed er Tilst-sagen slut.

Af Linda Hansen/Monsun

Se hjemmesiden Tilst-sagen.dk, oprettet af venner og familie til de dræbte i Tilst. Med dokumenter, baggrund og undersøgelser.

Se hjemmesiden Løgstør-sagen.dk, oprettet af Jonna Ørskov, dokumenter, baggrund og undersøgelser