Forfatningskampagne forfærder

Næstformanden for EU-Kommisionen, Margot Wallström, har næppe vundet venner blandt de britiske EU-tilhængere med sit nye forslag. Storbritaniens udenrigsminister, Jack Straw, gjorde for to uger siden klart, at den britiske regering ikke ville modtage penge fra EU til at promovere Forfatningen overfor vælgerne. Den danske statsminister har luftet lignende forbehold, for ikke at afskrække vælgere, der ikke tiltales af idéen om »propaganda-penge« fra Bruxelles.

Det nye forslag rummer ti konkrete punkter, der skal overbevise skeptikere om fordelene ved at ratificere EU’s Forfatning, der i Danmark skal til folkeafstemning den 27. september. The Guardian beskriver forslaget som »enhver euro-skeptikers mareridt (...) som skal undervise EU’s 450 millioner borgere om det vidunderlige ved EU’s nye forfatning.«

Kommisionens konkrete tiltag

Der skal være afstemninger om forfatningstraktaten i en række lande udover Danmark og Storbrittanien. I næstformand Magot Wallstrôms oplæg »Kommisionens ti konkrete tiltag«, fastslås det, at de medlemslandene og Kommisionen har »et fortsat ansvar for at forklare EU’s arbejde og sikre at faktuel information er tilgængeligt.«

Hertil skriver Margot Walllström, at »flere medlemslande har vendt sig mod Kommisionen for at få assistance... Disse diskussioner har tydeliggjort vigtigheden af Kommisionens rolle for at sikre tilgængelig information samt at de involverede medlemslande har udviklet en klar national strategi.«

Herefter følger så den konkrete målsætning med de ti punkter. Heri hedder det, at:

»Kommisionen vil søge at sikre, at Europas borgere er i stand til at træffe et informeret valg ifht. forfatningen. For at gøre det, er det blevet klart, at Kommisionen må gøre mere for at demonstrere fordelene for Europa.«

Det skal ifølge oplægget ske ved, at »Kommisionen vil være mere pro-aktiv i at forklare politikken i implementeringen af forfatningen – og demonstrere de konkrete fordele for borgerne.«

Blandt de ti punkter er der tiltag som gratis omdeling af forfatningsteksten, en ny hjemmeside med samme tekst og en telefonlinje, hvor borgere kan stille spørgsmål.

Kritikken blandt både de engelske tilhængere og modstandere af EU drejer sig i langt højere grad om træningsseminarer for journalister, valgmateriale tilsendt studerende og skoleelever samt tv-programmer. Alt sammen omhandlende Forfatningens fordele.

I The Guardian spekuleres, om Margot Wallström har ladet sig inspirere af USAs præsident Bush. Hans administration er under heftig kritik for at producere politisk ladede dokumentarfilm og lade dem fremstå som uafhængige produktioner.

Og reaktionerne har da også været skarpe. Det britiske parlamentsmedlem for de Konservative, Chris Heaton-Harris, siger til The Guardian:

»Der meget venligt af Kommisionen at bekræfte over befolkningen, at deres ærinde er propaganda og hjernevask.«

Et andet parlamentsmedlem, Dr. Caroline Lucas fra det Grønne Parti, siger sammesteds:

»Det er en komplet misforståelse, for problemet med forfatningen er ikke mangel på information. Problemet er, at Europa bevæger sig i den forkerte retning. Vi har ikke brug for salgstricks som det her, men at gennemtænke formålet med EU.«

Færre penge til nej-siden

Også i Danmark raser debatten om de økonomiske midlers fordeling. I dag mødes repræsentanter for de politiske partier med statsminister Anders Fogh Rasmussen for at diskutere fordelingen af de danske midler til folkeafstemningen.

De to lister, Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU, der begge anbefaler et nej til Forfatningen, er ikke inviteret med til mødet.

I en fælles pressemeddelelse skriver Ole Krarup fra Folkebevægelsen og Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen:

- I lyset af dels ja-partiernes løfte om »en så ligelig fordeling som mulig« og ligeledes af partiernes økonomiske forspring i form af både partistøtte - som bevægelserne ikke modtager - og den skæve fordeling af oplysningsmidler, mener Folkebevægelsen, at den fordeling, som blev foretaget i forbindelse med den svenske afstemning om EUroen i 2003 bør danne grundlag for en ligelig fordeling herhjemme. Den svenske rigsdag vedtog en fordeling, hvor nej-siden blev kompenseret for ikke at modtage partistøtte i samme omfang som ja-partierne.

De to bevægelser har skrevet et fælles brev til statsministeren, hvor de tilbyder at deltage diskussionen om fordelingen af midlerne – men ikke modtaget svar.

Af Linda Hansen/Monsun

Læs pressemeddelelsen fra Folkebevægelsen mod EU på Modkraft.dk

Læs »Concrete actions« could sink the constitution i The Guardian