Speget spil om Syrien

Syriens præsident Bashar al Assad afviser anklagerne om involvering i bombeattentatet i Beirut den 14. februar, hvor Libanons tidligere premiermnister Rafik Hariri og 12 andre blev dræbt.

En talskvinde for Syrien peger på USA og Israel som aktører, der har fordel af destabilisering i området. En dansk mellemøstekspert kalder det »totalt vanvid«, hvis Syrien skulle være involveret.

I mellemtiden har danske medier bugnet af udtalelser om mistanken mod Syrien, billeder af anti-syriske demonstrationer i Libanon og omtale af den såkaldte fælles front mellem Syrien og Iran. En fællesfront, der tilsyneladende har mere med handel end krig at gøre.

Peger på USA og Israel

Dr. Bouthaina Shaaban er talskvinde for den syriske regering. Til dagbladet Politiken siger hun, at den syriske regering støtter en uvildig international efterforskning af bombeattentatet i Beirut.

Om USAs beskyldninger siger hun:

»Det er karakteristisk, at USA få dage efter mordet har ført debatten over på et andet niveau. Nu taler de ikke så meget om at finde de skyldige, som vi kun har al mulig interesse i, men mest om behov for at øge presset på Syrien for tilbagetrækning fra Libanon.«

Dr. Shabaan tilføjer:

»Det er irrationelt at pege på skyldige, endnu før efterforskningen er startet. Ingen pegede på USA som ansvarlige efter terrorangrebet den 11. september.«

I stedet peger Dr. Shaaban på USA og Israel som lande med en umiddelbar interesse i at øge de politiske spændinger i regionen. Blandt andet USA’s udtalte intentioner om en gennemgribende politisk omstrukturering af hele Mellemøsten og tilføjer:

»USA ønsker havnefaciliteter i Libanon for de militærbaser i Irak, det har erklæret at ville opretholde.«

Israel er også i Dr. Shaabans søgelys som mulige gerningspersoner, på grund af forhistorien med en lang række drab på palæstinensiske ledere.

Den politiske udvikling i Syrien i de seneste fem år, har da også i højere grad været præget af forsigtige reformer internt end en radikalisering af udenrigspolitikken. Den unge præsident Bashar al Assad betegnes som en reformvenlig og internationalt orienteret leder, hvis reformer forsinkes af indflydelsen fra de mere konservative militære ledere.

Anklager »holder næppe«

Den danske mellemøstforsker Jørgen Bæk Simonsen er direktør for det Danske Institut i Damaskus. I Politiken siger han om anklagerne mod Syrien, at det »ville være totalt vanvid og i modstrid med den elegance og forsigtighed, som syrerne har udvist over for USA’s pres på landet«

Ifølge Jørgen Bæk Simonsen holder anklagerne næppe »af den indlysende årsag, at Syrien efter afslutningen af Irakkrigen har været sig fuldt bevidst, at USA vil bruge en hvilken som helst anledning til at slå ned imod det«.

At Syrien skulle have interesse i at myrde Hariri, mener Jørgen Bæk Simonsen heller ikke er realistisk:

»Det kan kun skade dem og gavne de anti-syriske kræfter. Mordet betyder en voldsom styrkelse af kravet om, at de 10-15.000 syriske styrker, der stadig er i landet, skal ud. Det ved den syriske regering bedre end nogen«, siger han til Politiken.

I følge Associated Press er flere forskere enige med Bæk Simonsens analyse, blandt andet den engelske ekspert i syriske forhold Patrick Seale:

»Hvis Syrien er ansvarlig for mordet, vil det være lig med politisk selvmord, og uundgåeligt betyde større pres, straffeaktioner og måske endda militært angreb«.

Dagen efter bombe-mordet tog en talsmand for en islamisk grupppe på tv-stationen Al Jazeera, ansvaret for attentatet. Formålet skulle angiveligt være en straf for Hariris tætte forbindelser til Saudi-Arabien.

Fælles front med Iran eller...

Tre dage efter bombesprængningen den 14. februar kom så nyheden om dannelsen af en »fælles front« mellem Iran og Syrien imod USA. I et Ritzaus-telegram, der blev bragt i alle større danske medier, stod der at læse, at »regeringerne i Teheran og Damaskus vil danne en fælles front for at konfrontere trusler udefra.«

Om den fælles front siger Dr. Shaaban til Politiken:

»Som oversætter under internationale samtaler i ti år, fatter jeg ikke, hvordan vor ministerpræsidents udtalelser i Teheran kan oversættes sådan. Han sagde intet om en fælles front«.

Ifølge Reuters nyhedsbureau udtalte den iranske vicepræsident efter et møde med den syriske premierminister, at »vi er parate til at hjælpe Syrien på alle fronter for at konfrontere trusler«.

En anden forklaring findes hos det officielle syriske nyhedsbureau, SANA, der som alle andre nyhedsorganer i landet er under streng statslig kontrol. SANA skriver i deres pressemeddelelse den 17. februar under overskriften » Irans præsident Khatami lover støtte til Syrien«:

»Den iranske præsident Sayed Mohammed Khatami understregede torsdag, at Iran støtter Syrien såvel som Syriens retfærdige krav.«

Det fremgår af pressemeddelelsen, at kravene drejer sig om Golan-højderne, som er under israelsk kontrol, samt »etableringen af en refærdig og fuldstændig fred i området«, som Khatami udtrykte det.

Mødet mellem den iranske præsident og den syriske premierminister Mohammed Naji Ottri handlede desuden om handelsforbindelser mellem de to lande, skriver det syriske nyhedsbureau.

Af Linda Hansen/Monsun

Læs »Flest anklager imod Syrien for politisk mord i Beirut« i Politiken