Masseprotester mod russisk velfærdsreform

Nytåret og julen er uden tvivl en festlig tid i Rusland, men for især de 40 millioner mennesker, som nye liberale reformer rammer, betød nytåret et drastisk fald i velfærd. Da trådte nemlig en lov i kraft, der betyder, at pensionister, handicappede og krigsveteraner ikke længere har ret til de »kommunistiske velfærdsgoder« fra Sovjettiden som f.eks. gratis offentlig transport, kurophold og billigere el og medicin.

Putin-regeringen vil afskaffe disse velfærdsgoder og erstatte dem med et kontant-hjælpssystem, kaldet »monetaritza« – monetarisering.

På massemøder mod reformerne kræves Putin og hans regerings afgang, og kravet støttes af kommunisterne og andre venstrefløjsorganisationer. For eksempel overlevede regeringen i sidste uge en mistillidserklæring stillet af oppositionen

Weekendens demonstrationer var de største i præsident Putins regeringstid, og varsler ifølge flere politiske iagttagere en øget politisk aktivisme i den russiske befolkning. Man taler således om en »Babushka-revolution«, fordi det især er kvinderne i bedstemorsgenerationen, der har været dominerende i protesterne.

Jagtet af pensionister

Protesterne har i flere tilfælde ført til civile ulydighedsaktioner og mere direkte konfrontationer. Ifølge en reportage fra januar på Danmarks Radio må f.eks. billetkontrollører have politibeskyttelse, fordi de bliver truet af rasende russiske pensionister, der ikke længere kan køre gratis med bussen.

I Skt. Petersborg angreb demonstranter formanden for det lokale udvalg, der har ansvaret for arbejds- og sociale spørgsmål.

Formanden forsøgte på et møde at forklare den dybere mening med reformen, men blev piftet ud og jagtet gennem byen, indtil politifolk reddede ham fra de vrede pensionister.

I flere byer blokerede demonstranter trafikken, bl.a. i Stavropol, hvor mindst 5.000 pensionister blokerede alle gennemfartsveje og krævede at få retten til gratis kollektiv trafik og fri telefon tilbage

Regering på tilbagetog

De landsdækkende protester og civile ulydighedsaktioner mod reformerne, der for alvor tog fart efter nytår, har allerede tvunget regeringen til at tildele ekstra penge til de ramte grupper, og i det hele taget ser det ud til, at protesterne har tvunget regeringen ud i et taktisk tilbagetog.

Finansminister Aleksej Kudrin har således undskyldt følgerne af de sociale reformer, og ifølge den liberale avis Moscow Times har regeringen »fundet« fire milliarder dollars – cirka 24 milliarder kroner – til ekstrahjælp og forhøjelse af pensionerne.

Avisen skriver, at »...disse og andre demonstrationer kan tyde på en genoplivelse af gadeprotest-kulturen fra 90’erne«.

Men regeringens indrømmelser har ikke stoppet de folkelige protester. I torsdags blev endnu en gruppe således inddraget i protestbevægelsen, da arbejderne fra transport- og forsvarsindustrien deltog i demonstationer.

De krævede bl.a. højere løn og protesterede mod forhøjelse af prisen på benzin og andre brændstoffer.

6.000 strejker i 2004

Og protesterne rammer også de russiske arbejdsmarked. Ifølge landets statslige statistik-kontor er antallet af strejker steget kraftigt i Rusland. I løbet af de første 10 måneder af 2004 blev der registreret 5.918 strejker med 195.000 deltagere. De foregående tre år har antallet af strejker ligget under 300 og deltagertallet har været under 15.000.

En af forklaringerne på den markante stigning er en mere præcis registrering af strejkerne, men det er ikke hele sandheden, mener forskningslederen ved ROMIR Monotoring, Nikolaj Popov.

Ifølge Popov er det også vigtigt at forstå, at kollektiverne på arbejdspladserne i fjor tøvede med aktioner i venten på resultatet af præsidentvalget. Dengang lovede partierne meget, men resultatet blev magert.

Oleg Sjein, som er deputeret i det russiske parlament Dumaen og en af lederne af fagforeningen Zasjtjita, mener, at vi nu ser »afslutningen på fem år af social koma«, og at strejkerne er et resultat af regeringen »totale ligegyldighed overfor det arbejdende folks interesser«.

Samtidig privatiserer Ruslands liberale regering stadig større dele af de offentligt ejede virksomheder.

Det russiske telefonselskab Svjazinvest – der svarer til TeleDanmark, som blev privatiseret af Nyrup-Jelved regeringen – blev i august sidste år udbudt til salg.

Og ifølge regeringens privatiseringsplan for 2005 skal den russiske stats aktiekontrol over flyselskabet Aeroflot også sælges, ligesom det statslige forsikringselskab Rosgosstrach.

I alt planlægger Putin-regeringen at sælge 560 statsvirksomheder i løbet af 2005, mens yderligere 1.360 statsvirksomheder skal omdannes til aktieselskaber med sigte på salg på det private marked.

Denne privatisering finder sted samtidig med, at den økonomiske vækst i Rusland er blandt de højeste i Europa, og antallet af dollar-milliardærer overgås nu kun af to andre lande, nemlig USA og Tyskland.

Af Ole S. Larsen/Interpres