Annonce

9. februar 2005 - 11:58

De fem knudepunkter

Selvom de to lederes møde i Sharm e-Sheik er en voldsom tilnærmelse efter fire års Intifada og militære angreb, tøver premierministe Sharon med at kalde aftalen for »en våbenhvile«, i stedet benævner han det en »fortåelse«.

Præsident Abbas kalder mødet en »begyndelse på en æra af fred og sikkerhed«.

Militante vil diskutere

De første udmeldinger fra de mest aktive væbnede grupper, Islamisk Jihad og Hamas, var forsigtige. Begge grupper ønsker at tale med Abbas, før de kommer med en generel udmelding om at stoppe den væbnede kamp. Hamas og Islamisk Jihad har tidligere konsekvent afvist enhver form for indrømmelse eller forhandling med Israel.

Den marxistiske gruppe PFLP er fortsat modstandere af en to-statsløsning. I stedet vil de have én stat, hvor kristne, muslimer og jøder kan leve sammmen. men i det nuværende politiske klima, er der ingen alternativer til to-statsløsningen på forhandlingsplan.

Det er især fem punkter, der står i vejen for en permanent løsning på konflikten mellem palæstinensere og israelere, som for alvor tog fart i 1948, da staten Israel oprettedes og hundredetusinder af palæstinensere måtte flygte.

To stater

Israelernes krav:

Israel forestiller sig en to-stats løsning, men lægger vægt på sikkerheds-aspektet: retten til at leve »i sikkerhed, og anerkendte grænser fri for trusler eller voldshandlinger.«

Palæstinensernes krav:

Palæstinenserne søger også en to-stats løsning med en suveræn palæstinensisk stat, som er geografisk og økonomisk levedygtig, ved siden af Israel.

Det første kort viser Den Grønne Linje, som blev fastlagt i 1967. Det sidste kort viser landfordelingen, hvis Israels mur opføres efter de nuværende planer, hvor vestbredden halveres. Grænser

Israelernes krav:

Israel vil forhandle grænserne, selvom mange eksperter mener, at en eventuel fredsaftale vil basere sig på 1967-grænserne med justeringer.

Palæstinensernes krav:

Palæstinenserne vil have grænser baseret på Israels daværende grænser, da 1967-krigen brød ud.

Bosættelser

Israelernes krav:

Israel vil beholde nogle jødiske bosættelser i de besatte områder fra 1967; bosættelser som af det internationale samfund betragtes som ulovlige.

Palæstinensernes krav:

Palæstinenserne ønsker bosættelserne fjernet og er bekymrede i forhold til sammenhængen af en fremtidig palæstinensisk stat, fordi nogle bosættelser skærer dybt ind i Vestbredden. En fredsaftale ville formodentlig lade nogle bosættelser være tilbage. Der har været overvejelser om, at kompensere palæstinenserne med jord andre steder.

Jerusalem

Israelernes krav:

Israel ønsker byen som dets »udelte hovedstad«. Fredsforhandlinger i 2000 fokuserede på den israelske plan for to hovedstæder, hvor Abu Diss-forstæderne ville blive navngivet al-Quds – det arabiske navn for Jerusalem.

Palæstinensernes krav:

Palæstinenserne vil også have Jerusalem som hovedstad. Begge sider anerkender, at spørgsmålet om Jerusalems gamle bydel er særligt komplekst på grund af religiøse steder, som er hellige for både jøder, kristne og muslimer.

Palæstinensiske flygtninge 1955. Foto: Palestine ChronicleFlygtninge

Israelernes krav:

Israel mener, at store grupper af hjemvendte flygtninge vil ødelægge deres stats jødiske karakter. Mulige løsninger inkluderer kompensation til flygtninge, genhusning i andre lande (inklusive en fremtidig palæstinensisk stat) og tilbagevenden i begrænset antal til Israel.

Palæstinensernes krav:

Palæstinenserne fastholder kravet om retten til at vende hjem for flere millioner flygtninge. Flygtningene vil formodentlig også ønske en formel udtalelse fra Israel om, at de er blevet uretfærdigt behandlet.

At specielt Israels premierminister viser iver efter at være forhandlingsvenlig, fremgår især af planlægningen af de næste møder mellem de to ledere. Det første forslår Sharon finder sted på hans ranch i Israel – det næste ser Sharon gerne i Ramallah på Vestbredden.

Af Linda Hansen/Monsun

De fem punkter er oversat fra The Guardians temaside om Israel og Mellemøsten

Den israelske fredsorganisation Gush Shalom. Info om jorddeling siden 1948 og Muren

Tema om Muren i det israelske dagblad Haaretz (engelsk)

Besøg de danske Palæstina Fredsvagter

Se Modkraft.dks fyldige link-samling om Palæstina

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce