Afgang, fremgang, tomgang

»Jeg har haft lederskabet. Jeg har gjort det så godt jeg kunne. Men resultatet er ikke godt nok.«

Med disse ord var det slut med Mogens Lykketoft som formand for socialdemokraterne og senere også med Holger K. Nielsen som leder af Socialistisk Folkeparti. Begge kvitterede for dalende vælgertilslutning ved at trække sig som partiformænd – dog ikke omgående.

Generationsskifte

Holger K. Nielsen bebudede sin afgang som formand dagen efter valget, hvor SF mistede et mandat og nu har 11 repræsentanter i Folketinget. Den afgående formand skriver i et brev til hovedbestyrelsen:

»Valget i går var en skuffelse for vort parti. Vi knoklede i valgkampen og jeg vil godt sige jer alle tak for indsatsen. Når det alligevel ikke lykkedes at trænge igennem, må vi nøje vurdere, hvad vi gjorde galt, og hvordan vi kommer videre.

Jeg skal meddele, at jeg har besluttet at trække mig som formand for SF på det førstkommende landsmøde i april. Jeg har fundet det rigtigt, at der kommer en hurtig afklaring på ledelsen af partiet.«

Så præcis var Mogens Lykketoft ikke. Han ønskede ikke at sætte en dato på sin afgang, men blot at holde sig til at han »ikke var statsministerkandidat til næste valg.« Et meget enigt kommentatorkorps på tv og aviser forudser, at fløjkampene, der har præget det socialdemokratiske parti i mere end ti år, vil blusse op igen.

Det nyopstillede humanistiske parti, Minoritetspartiet, opnåede kun 0,3 procent af stemmerne og bliver ikke repræsenteret. Formanden Rune Engelbrecht Larsen har bekendtgjort sin afgang som partiformand. Nu vil den tidligere aktivist på tidsskriftet Faklen koncentrere sig om sit forfatterskab.

Heller ikke Kristendemokraterne eller Centrumdemokraterne opnåede valg. På trods af de to partilederes ihærdige appeller om at styrke »midten i danske politik« kom ingen af partierne altså over spærregrænsen på to procent.

Men Kristendemokraterne allerede på valgaftenen gik igang med at samle underskrifter for at kunne genopstille, meddelte CD’s leder Mimi Jacobsen idag, at også hun træder tilbage.

Pia K. og drømmen om regering

Dansk Folkeparti fik fremgang på to mandater, så Pia Kjærsgaard nu har selskab af 23 andre i Folketinget. Resultatet betyder, at 444.398 personer satte kryds ved Dansk Folkeparti.

Det er på trods af, at udlændingepolitikken ikke blev det omstridte emne som ved valget i 2001. Tværtimod var der blandt regeringspartierne og Socialdemokratiet konsensus om de internationalt kritiserede udlændingelove.

Under partilederrunden forsøgte Pia Kjærsgaard ivrigt at lukke af for de mange spekulationer om et samarbejde mellem regeringen og det Radikale Venstre. Et sådant samarbejde ville marginalisere Pia Kjærsgaard og partiet, der har kæmpet hårdt for at slå sig fast som »et midterparti«.

I flere debatter har Pia Kjærsgaard og partikollegaen Kristian Thulesen-Dahl reageret vredt på at blive beskrevet som »højreorienterede«. Forsøget på at skifte image har dog ikke haft den store gennemslagskraft.

Dels er den politiske midte ganske overbefolket i forvejen. Dels lukker EU-modstanden og nationalismen stadig Dansk Folkeparti ude af »det gode selskab« i form af partierne udenfor regering. I klar modsætning til udlændingefjendtligheden som er blevet annekteret bredt.

Pia Kjærsgaard opfordrede statsminister Anders Fogh Rasmussen til at tage Dansk Folkeparti med i et regeringsgrundlag, men det blev afvist.

Glæde hos Enhedslisten

Det Radikale Venstre vandt syv mandater og går dermed fra ni til 16 mandater. Det er dog begrænset, hvad de radikale kan bruge deres nyvundne mandater til, da Dansk Folkeparti og regeringen fortsætter deres parløb.

Enhedslisten fik 3,4 procent af de afgivne stemmer. SFs formand Holger K. Nielsen sagde under partilederrunden på Christiansborg, at der ikke var tvivl om, at SFs EU-venlige kurs havde kostet dem stemmer til Enhedslisten.

Valget betyder, at folketingsgruppen i liste Ø nu består af seks i stedet for fire. De seks er: Line Barfod, Pernille Rosenkrantz-Theil, Frank Aaen, Rune Lund, Per Clausen og Jørgen Arbo-Bæhr.

Line Barfod siger dagen derpå:

– Jeg er overbevist om, at vores flotte valgresultat skyldes, at vi klart har markeret vores holdninger, også hvor vi er i modsætning til andre partier.

– I valgkampen fik vi sat modstanden mod krigen og besættelsen i Irak på dagsordenen. Vi trængte igennem med, at vi står for global retfærdighed, og at en bedre verden kræver kamp mod EU. Endelig fremstod vi som en stærk modstander af den privatisering og ødelæggelse af velfærdsydelserne, som regeringen forsøger at påtvinge Danmark bl.a. gennem kommunalreformen.

– Det har uden tvivl været den stærkeste valgkamp, vi nogensinde har ført.

Fuck demokratiet

I København varsler politiet forhøjet beredskab og meddeler TV2, at de er »beredt på konfrontation«. Årsagen er, at en gruppe, der kalder sig »Demokratikoalitionen« har planlagt en demonstration fra Trianglen til Christiansborg under paroler om reel indflydelse – fordi demokrati ikke er noget der foregår tre uger hvert fjerde år – som gruppen skriver på deres hjemmeside.

En talsmand for politiet siger til TV2, at demonstrationen er varslet, men at kommunikationen med gruppen de seneste dage har været »umulig«, og at de derfor »frygter det værste«.

Af Linda Hansen/Monsun. Fotos: Mark Knudsen/Monsun

Læs Holger K.s brev til SF’s Hovedbestyrelse

Læs pressemeddelelse fra Enhedslisten

»Av, den sved – fire år endnu uden kærlighed!« Lyt til »Tabersangen« – terapi mod valg-blues

Resultater på Indenrigsministeriets hjemmeside. Landsresultat, kredse og personlige stemmer

Se Tidsskriftcentrets emnelister om Folketingsvalget 2005

Se Modkrafts link-tema om Folketingsvalget 2005