Annonce

7. februar 2005 - 16:41

Krigen er ikke glemt

Omkring 300 kunstnere og intellektuelle havde appelleret om at manifestere modstand mod den danske deltagelse i den militære besættelses af Irak. I deres appel stillede de spørgsmålet:

»Et flertal i Folketinget støtter militært og moralsk overgrebene i Irak. Vi gør ikke! Gør du?«

Nej til langvarig besættelse

Appellen blev fulgt af mellem 2.000 og 3.000 fremmødte lørdag den 5. februar på Christianshavns Torv et kort stykke fra Folketinget.

Blandt talerne var filminstruktøren Lotte Svendsen, forfatteren Hanne Reintoft og den lokale præst Flemming Pless, der opsummerede besættelsen og overgrebene i Irak med ordene med: »Den, der tier, samtykker!«

Også Enhedslistens Søren Søndergaard holdt tale. Han påpegede, at det nyligt overståede irakiske valg, langtfra var den garant for succes som regeringen og Bush-administrationen vil gøre det til. Han sagde:

»Det egentlige spørgsmål nu er om Bush virkelig vil respektere det irakiske folks ønske.

– Er det for at respektere det irakiske folks ønske om tilbagetrækning, at USA har bygget sin største ambassade med tusinder af ansatte i Bagdad?

– Er det for at respektere det irakiske folks vilje om tilbagetrækning, at USA er i gang med at bygge 14 militærbaser til deres tropper beregnet på langvarigt ophold?

– Og er det i respekt for det irakiske folks ønske om tilbagetrækning, at USA allerede har meddelt, at de vil blive i Irak flere år fremover?

Naturligvis ikke! Det er derimod en bekræftelse på den udenrigspolitiske doktrin, som den nuværende amerikanske administration arbejder efter og som kort og godt lyder: Vores olie ligger under jeres sand!«

Og så var der ellers en velbesøgt tøndeslagning med statsminister Foghs portræt på tønden. Og efterfølgende samvær og underholdning i den nærliggende Grå Hal på Christiania.

Læs appellen fra de 300 kunstnere og intellektuelle.

Se Politikens dækning af manifestationen

Krig, gru eller fjollede hatte

»Counterkunst« er en gruppe af profesionelle kunstnere i og uden for Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. De brugte Kunstakademiets bygning på Kgs. Nytorv som kulisse for en happening, der skulle minde om Danmarks krigsdeltagelse.

Happeningen foregik samtidig med den Kongelige Livgardes musikalske rundtur på pladsen og det var absolut også meningen. Counterkunst skriver:

»Danmark er en krigsførende nation, men vores bybillede er renste for de rædsler, som krige medfører. Vores krig foregår på andre territorier – i Irak.

Den Kgl. Livgarde marcherer hver dan rundt omrking middag rundt i Københavns gader med deeres truthorn og fjollede hatte. Dette nationalromantiske klenodie er det eneste møde, den almindelige borger i Danmark har med militæret.

I Irak ser billedet imidlertid helt anderledes ud. Hér patruljerer de i tanks, bevæbnet til tænderne, ikke til gælde for turisten, men besættelsesmagten.«

Derfor lancerede Counterkunst et kæmpe banner med teksten »Danmark er i krig! Reagér!« og overdøvede Livgardens musik med krigens lyde – skud, bomber og skrig.

Farvekridt mod fascisme

Counterkunst foran Christiansborg, i færd med at skrive »En taler for alle« som en advarsel mod at tage skridt i retning mod fascisme. Foto: Counterkunst” hspace=Mandag morgen var Counterkunst igen på spil i København. Med frit fortolkede citater fra Umberto Ecos bog om »Den Evige Fascisme«, som blev malet bl.a. ved indgangen til Christiansborg. De ti sætninger er Eco´s kendetegn på fascisme og de lyder, lyder bl.a.:

Ophøjelse af traditionen, mistænkeliggørelsen af den intellektuelle, uenighed er forræderi og én taler for alle

Med farvekridt blev sætningerne skrevet rundt omkring, som f.eks. ved trappen til Folketinget.

Counterkunst slutter deres liste og pressemeddelelse med følgende advarsel:

»Genkender du bare ét træk fra listen ved de partier, der stiller op i morgen, er der grund til at være på vagt.«

Læs Counterkunst’s pressemeddelelse om »Ti skridt mod fascismen«

Irak-krig uden på Udenrigsministeriet

Enhedslisten brugte nattemørket torsdag aften til at projicere billeder fra Irak-krigen og demonstrationerne imod den. Aftenens kæmpe-lærred var Udenrigsministeriets gavl, og midlet var en båd med en fremviser.

Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil i samtale med en betjent efter en happening, hvor Udenrigsinisteriets gavl blev brugt som lærred for billeder af Irak-krigen. Foto: Localeyes.dkPernille Rosenkrantz-Theil var til stede og hun sagde til Localeyes.dk:

»Vi vil gerne have bragt Irakkrigen ind i debatten i valgkampen. Vi mener det har været diskuteret for lidt. det er først gang i over 100 år, at Danmark har været involveret i en angrebskrig og mere end 100.000 civile er døde.«

Om valget af Udenrigsministeriet siger Pernille Rosenkrantz-Tehil:

»Vi synes det er på tide, at vi får lokket udenrigsministeren og resten af regeringen ud og begynde at diskutere krig i Irak.«

Se video fra Enhedslistens aktion hos Localeyes.dk

Af Linda Hansen/Monsun

Se Tidsskriftcentrets emnelister om Folketingsvalget 2005

Se Modkrafts link-tema om Folketingsvalget 2005

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce