Tyske nazister samler sig

Da højreekstremisterne i NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschland) fik 9,2 procent af stemmerne ved valget i den østtyske delstat Sachsen i september 2004, var protesterne til at overse. Foruden de antifascistiske venstrefløjsmiljøer og nogle indvandrerorganisationer, var det kun progressive journalister, der i nogle uger efter valget udtrykte deres kritik af NPD i medierne.

I mellemtiden har situationen normaliseret sig til fordel for højreekstremisternes strategi. Straks efter det statslige forsøg på at forbyde NPD viste sig at slå fejl, har partiet lagt den taktiske forsigtighed bag sig og agerer nu helt åbent for en tysk nationalsocialisme i kampen imod »multikulturel fremmedgørelse«.

Ifølge NPDs ideologer skal der dannes en »folkefront af højrefløjen«, som skal forbinde »kampen om parlamenterne« med »kampen på gaden«. En sådan »national opposition« skal i fællesskab bekæmpe det »judæo-amerikanske imperium«, som har domineret det tyske folk siden 1945.

NPDs politiske virke i Sachsens delstatsparlament viser, at det i dagens Tyskland kan lade sig gøre åbenlyst og på officielt politisk plan at fremføre dybt antisemitiske og racistiske holdninger, uden at det resulterer i politiske skandaler og protester.

Tværtimod ser det ud til, at NPDs racistiske politik bakkes op af nogle af de kristelige demokrater fra CDU i Sachsens parlament. Således får NPDs parlamentariske fraktion regelmæssigt flere stemmer, end deres egen parlamentsgruppe udgør, når der afholdes hemmelige afstemninger i parlamentet.

Den ideologiske fællesnævner
NPD anser sig selv for at være spydspidsen af et nyt folkefællesskab i venteposition. En holdning, som de deler med de mere militante netværksorganiserede nazistiske miljøer omkring de såkaldte »Freie Kammeradschaften«.

Begge strømninger optrådte for eksempel sammen under mandagsdemonstrationerne imod nedskæringerne i arbejdsløshedsunderstøttelsen – den såkaldte Hartz-IV reform.

Ved disse demonstrationer agiterede de for en national selvbestemt »folkesocialisme« for tyskere.

I deres propagandamateriale taler de samstemmende for et socio-økonomisk program, der vil underlægge den nationale økonomi og kapitalmarkedet statens kontrol. Vel at mærke med bibeholdelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Formålet er at smadre den påståede »jødiske stor- og finanskapital«, som de betegner som den drivende kraft i globaliseringsprocessen, vendt imod folkenes nationale identitet.

Det er denne antisemitiske, nationale (kooperativistiske) »anti-kapitalisme«, som danner grundlaget for et tættere samarbejde mellem NPD og de militante nazistiske »Freie Kammeradschaften«.

Militant nazist i NPDs ledelse
Ved NPDs partikongres i september 2004 demonstrerede partiledelsen deres politiske åbning til de militante nazistiske kredse ved at vælge Thorsten Heise fra de østtyske »Freie Kammeradschaften« i Thüringen ind i NPDs ledelse.

Denne påbegyndte tilnærmelse blev senere udvidet til den mere hårde kerne af »Freie Kammeradschaften« i Nordtyskland. Nazi-ideologer som Christian Worch og Steffen Hupka, der er kendt for organiseringen af utallige militante nazi-marcher over hele Tyskland, har fornyligt indledt et »punktuelt« samarbejde med NPD.

På trods af deres stående kritik af NPD som »legalistisk« og »systembevarende«, har de øjensynligt tilpasset sig den aktuelle tendens indenfor de militante nazikredse, der anser NPD for at være en »vigtig del af den nationale modstand«, som Thorsten Heise siger.

I tilfælde af at dette samarbejde holder, vil NPDs høje gennemsnitsalder dale markant. Denne aldersforskydning kunne resultere i, at en del af partiets unge vælgere i for eksempel Sachsen ville overveje at blive medlemmer af partiet.

»Kampen om parlamenterne«
NPDs tilnærmelse til de militante nazikredse er dog ikke ensbetydende med en politisk nedtoning af aktiviteterne i forhold til det parlamentsorienterede, ekstreme højrefløjsspektrum. NPD har siden valget i Sachsen bestræbt sig på at danne en valgalliance med de to andre højreekstreme nationalistisk-konservative partier, DVU (Deutsche Volksunion) og Republikanerne.

NPDs partistrateger regner med, at et samarbejde med DVU på længere sigt vil føre til dennes opløsning og integration i NPD. Baggrunden for disse taktiske overvejelser er DVUs organisatoriske svaghed. På trods af at DVU officielt figurerer som et parti, er det i virkeligheden en løst organiseret valgliste, som ledes af den tidligere nazist, mangemillionær og dagbladudgiver (»Deutsche Nationalzeitung«) Gerhard Frey. Således er DVUs repræsentanter sammensat og koordineret af Frey og hans kontorstab i München.

DVU har i modsætning til NPD ingen lokal forankring i de kredse, hvor de opstiller. Lignende forhold gør sig gældende for det højreekstreme parti Republikanerne.

Franz Schönhuber – ny rådgiver for NPD
Der blev gjort et stort skridt fremad for NPDs samlingsplaner for den tyske ekstreme højrefløj, da det ved et møde den 3. januar i år lykkedes for NPD-chef Udo Voigt at vinde den tidligere chef for Republikanerne, den tidligere SS-officer Franz Schönhuber, som »Europa-politisk rådgiver« for partiet.

NPD betegner dette som en »signalfunktion« overfor Republikanernes tidligere vælgere, og henviser til de 100 republikanere fra Hamburg, som for nyligt har underskrevet en støtteerklæring for NPD i forbindelse med det kommende delstatsvalg i Schleswig Holstein.

En ny militant nazi offensiv?
Antifascistiske miljøer i Tyskland frygter, at disse nye alliancer vil kunne medføre en ny kvalitet i nazisternes militans ved deres marcher og aktioner.

Det er en udbredt kendsgerning, at man indenfor »Freie Kammeradschaften« ikke er imponeret over NPDs taktiske tilbageholdenhed overfor politiet og politiske modstandere for det »pæne nationale image« skyld.

Dette forsøger NPDs ledelse nu tilsyneladende at rette op på. Ifølge det tyske dagblad Tagesspiegel fra weekenden, opfordrede NPDs formand Udo Voigt til, at man ved fremtidige demonstrationer svarer igen med militante midler overfor overgreb fra politiske modstanderes side.

Hvorvidt dette omsættes i praksis, vil senest vise sig ved en annonceret fælles march for NPD og Freie Kammeradschaften i Kiel den 29. januar 2005 under parolerne »Mod Multikulti og Hartz IV – Vi er folket«

Af Alfred Lang/autonom infoservice