Landsbyboere mod udvisning

Den afghanske familie består af forældrene Zalmai og Shanaz Aria og deres to børn, Shafa på 13 år og

Diana på 8 år. Hele familien er faldet godt til i den lille fynske by. Børnene går på den lokale friskole og forældrene deltager ivrigt i skole- og andre lokale aktiviteter.

Har været her »for kort tid«

Familien flygtede fra Afghanistan, da de politiske forhold forværredes og Shanaz var medlem af det kommunistiske parti. Første del af flugten bragte dem til den afghanske provins Badakshan, men her blev de tvunget videre på flugt pga. de politiske og militære spændinger i landet.

I 2001 forlod forældre og børn Afghanistan. Det meste af tiden til fods, men også i selskab med ni andre personer – i samme personbil på en strækning på 1.000 kilometer.

Efter den lange tur endte familien i Sandholmlejren, hvor asylsøgere opsamles. Herfra nåede de at opleve fire forskellige asylcentre, før de fik opholdstilladelse af humanitære årsager efter ½ års ventetid.

Familiens udvisning nu begrundes med at det er sikkert at vende hjem til Afghanistan igen – efter USA’s angrebskrig mod landet og udstationeringen af udenlandske tropper, primært i området omkring hovedstaden Kabul.

Men familien – og en stor del af landsbyboerne, der kender dem – er meget uenige i vurderingen af familiens fremtid i Afghanistan som »sikker«.

Blandt andet fordi Zalmai har konverteret til kristendommen og i de islamistisk dominerede områder er konvertering lige med dødsstraf. Ifølge Mona og Bjarne Grube Wickstrøm, der er nogle af de lokale bag underskriftsindsamlingen, har Zalmai flere gange modtaget dødstrusler over telefonen. Både Zalmai og Shanaz er meget mærkede af situationen og er medicineret med antidepressiver.

Mona og Bjarke Wickstrøm skriver i et brev til Modkraft:

»Kan familien gøre for at myndighederne har brugt 2 1/2 år på at behandle deres sag? Havde sagen taget 1/2 år havde de nu haft humanitær opholdstilladelse i 3 år, og dermed kan de ikke udvises!!!«

Så konklusionen er, at familien har været her for kort tid og dermed kan sendes til Afghanistan.

Protester til Haarder

Familiens skæbne vil i første omgang være at blive placeret i et flygtningecenter for – på ubestemt tid – at afvente, hvornår og om de kan sendes til Kabul. Det har politiet op lyst til landsbyboere. Til dette skriver Mona og Bjarke Wickstrøm:

»Kan det virkelig være meningen at de skal rives ud af det liv de endelig har fundet for at blive interneret i endnu et flygtningecenter på ubestemt tid??«

Selve sagsbehandlingen kritiseres også af repræsentanterne for de vrede landsbyboere:

»Vi har fået indsigt i afslagene og bemærker at afslagene beror på et generel skøn og ikke på den enkelte families sag. Det undrer os at der ikke er taget individuelle hensyn.«

De foreløbigt 240 indsamlede protest-underskrifter vil i nærmeste fremtid blive forsøgt overrakt til den ansvarlige minister Bertel Haarder. Ligeledes har nogle af beboerne fået kontakt med den anerkendte flygtningeadvokat Anne Land, der skal hjælpe den afghanske familie til at blive.

Mona og Bjarke Wickstrøm slutter deres brev med disse ord:

»Vi mener at denne familie – ved at sende dem tilbage til Afghanistan - er udsat for en katastrofe som er lige så omfattende som de stakkels mennesker der har mistet hus og hjem i Asien – bare med den forskel at vi ved vi kan hjælpe dem ved at give dem opholdstilladelse - ikke ved at yde direkte økonomisk hjælp, men ved at give dem tryghed.

Det må være en menneskeret at kunne give sine børn tryghed og stabilitet når muligheden er der.«

Af Linda Hansen/Monsun