Ifølge en lokalavis i Irans hovedstad Teheran, vides det endnu ikke om Leyla M. skal hænges eller stenes. Selve dommen for »handlinger i modsætning til dydighed« for bl.a. prostitution, blodskam og et barn født uden for ægteskab, er der ingen tvivl om.
Gravid efter voldtægt
En iransk journalist interviewede Leyla i hendes celle. Leyla fortalte ham:
»Jeg var otte år, første gang min mor bragte mig til en mands hus. Det var en forfærdelig nat. Jeg græd den nat. Græd meget. Dagen efter kom min mor og hentede mig og tog mig med hjem og købte chokolade og chips til mig.«
Journalisten spurgte den 19-årige pige, om hun forstod dommen og henrettelsen, der venter hende. Leyla selv mener ikke dommen er retfærdig. Hun forklarede:
»Jeg har ikke gjort noget. Min mor sagde jeg skulle gå til en mands hus og det gjorde jeg. Hvis hun havde sagt »lad være«, havde jeg gjort det. Jeg var bange. Hvis jeg ikke lyttede til hende, ville hun have skadet mig. Hun slår mig – det gør min far også.«
Solgt til ægteskab
Ifølge rapporten fra den iranske avis, kan Leyla betegnes som udviklingshæmmet med en mental alder omkring otte år.
Leyla fødte sit første barn som ni-årig. For fødsel udenfor ægteskab og prostitution blev hun idømt 100 piskeslag. Som 12-årig solgte hendes familie hende som »midlertidig kone« til en ældre mand, mens Leylas mor fortsat agerede alfons for den lille pige.
Som 14-årig blev Leyla gravid igen. Hun fødte tvillinger og blev igen idømt 100 piskeslag. Da hendes »midlertidige ægteskab« sluttede, giftede familien hende bort til en 55-årig mand. Livet i prostitution fortsatte i den nye ægtemands hjem.
Iransk lovgivning foreskriver, at tredje gang en kvinde pågribes for denne slags »moralske forbrydelser«, skal vedkommende henrettes. På grund af internationalt pres, er det blevet sværere for det iranske regime at gennemføre steninger. Ifølge den britiske avis The Observer, afventes der stadig »ordrer om hun skal hænges eller stenes«. Det står fast, at Leyla før henrettelsen skal straffes med 100 piskeslag.
FN udtrykker »bekymring«
I en resolution vedtaget den 20. december udtrykker FNs Generalforsamling »seriøs bekymring« i forhold til Irans »fortsatte krænkelser af menneskerettighederne«.
Resolutionen opstiller en række punkter, hvor det iranske regimes praksis er enten forværret eller en fortsættelse. Det gælder bl.a.:
* Henrettelse af børn.
* Tortur og nedværdigende behandling, heriblandt amputationer, piskning og stening.
* Diskrimination mod piger og kvinder.
* Forfølgelse af politisk opposition.
* Diskrimination af minoriteter som kristne, jøder, sunni-muslimer.
Resolutioner i FNs Generalforsamling kan kun betegnes som henstillinger. Resulotionen har ingen juridisk pondus, der kan gennemtvinge forbedringer i Iran.
»Toppen af isbjerget«
Amnesty International vælger lidt stærkere betoninger end FNs »bekymring«, når menneskerettighedsorganisationen beskriver situationen i Iran.
I forbindelse med sagen mod Leyla siger Mike Blakemore fra det britiske Amnesty International:
»Sådanne sager er kun toppen af isbjerget. Hver eneste dag udsættes kvinder for forfærdelig vold, repression og udnyttelse. Vold mod kvinder er en forbrydelse mod menneskers rettigheder, og det er en forbydelse, vi må tackle.«
Amnesty International i Norge har oprettet en kampagneside for Leyla, og flere andre afdelinger deltager i arbejdet, der skal lægge pres på det iranske regime for at ændre dødsdommene.
Sidste år blev 108 mennesker henrettet i Iran. Antallet overgås kun af Kina.
Af Linda Hansen/Monsun
Underskriftindsamling mod dødsdommen over Leyla M. hos Norsk Amnesty International
Amnesty Internationals kampagneside mod dødsstraf (på engelsk)
Amnesty Internationals kampagneside »Stop Violence against Women«
Pressemeddelelse på Modkraft fra »Kampagne for Iranske kvinders Rettigheder«
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96