Nazimarch i modvind

Da den svenske teenager og nynazist Daniel Wretström i december 2000 blev dræbt i et slagsmål, var den yderste højrefløj i Sverige hurtige til at udnytte begivenheden til at etablere, hvad der efterhånden blev den største, årlige, nazistiske manifestation i Skandinavien siden 2. verdenskrig.

Også i år blev denne manifestation mødt med antiracistiske protester. »Salembor Mot Rasisms« morgen-demonstration var blot den første i en lang række af arrangementer i løbet af dagen.

Fra »nationalistisk sørgeoptog« til nazistisk krigsmarch

Siden den første manifestation til minde om Daniel Wretströms død har disse samlinger været præget af tvetydighed og en balancegang mellem sørgeoptog og politisk march.

Manifestationen var til at starte med for nogle en mulighed for at vise deres sorg, og Daniels pårørende og venner deltog. Men allerede da kunne det ikke overses, at de organisationer, som arrangerede manifestationen, kynisk udnyttede begivenheden til egne politiske formål.

Gennem de seneste år har Salem-manifestationen mistet stadigt mere præg af sørgemarch. Motiverne fra de radikale nazistiske grupper som Info-14, Svenska Motståndsrörelsen (SMR) og Nationalsocialistisk Front (NSF) er blevet åbenlyse. Forrige år sagde SMR’s taler Magnus Söderman det endda lige ud: »Jeg er ikke kommet for at sørge«.

I år blev Magnus Södermans indledende ord gentaget på forskellige måder i samtlige taler. Den lille del af Salem-manifestationen, som tidligere bestod af sørgende er nu helt trængt væk af et ugenert had. Idag hetzer voldsromantikere fra scenen mod demokrati og indvandring. Uforsonligheden og den militante nazistiske retorik, der prægede sidste år, var også gennemgående i år.

Krigsretorik og strakt højrearm

Den første taler i år var lederen af Salem-fonden, som står bag manifestationen, Robert Vesterlund. Han er tillige en del af redaktionen på det toneangivende svenske nazistiske tidsskrift »Info14«.

Under forrige års »nationale manifestation mod vold« sad Vesterlund fængslet for blandt andet mordtrusler og våbenbesiddelse, hvilket gjorde, at det mere moderate nationalistparti, NationalDemokraterna, kunne sætte mere præg på arrangementet.

Men sidste år vendte Robert Vesterlund tilbage og tog føringen igen, hvilket i år førte til et brud med NationalDemokraterna.

Manifestationens konferencier var Anders Lagerström fra Nordiska Förlaget, som producerer og distribuerer racistisk og nazistisk propaganda. Han overrakte tillige Robert Vesterlund en check på 30.000 svenske kroner fra forlaget, som skulle gå til næste års Salem-march.

Magnus Söderman fra Svenska Motståndsrörelsen var den, som forrige år havde den mest militante retorik, og det spor fortsatte han på i år. Han opfordrede til krig mod indvandrere og »systemet«, og hans tale blev afsluttet som en indstuderet kopi af Adolf Hitlers taler:

Söderman afsluttede talen med et trefoldigt: »Hell Seger« – det tyske, nazistiske »Sieg Heil« på svensk – hvor publikum gentog råbet højere og højere for hver gang med udstrakt højrearm.

Færre deltagere

Anders Ärleskog fra den Nationalsocialistiske Fronts landsledelse tordnede mod demokratiet som styreform; mediernes »hetz« mod nazismen; gentog antisemitiske konspirationsteorier og opfordrede til at føre den nazistiske kamp ud på gaderne.

Den sidste taler, som var dette års eneste internationale taler, var Stefan Rochow fra Junge Nationaldemokraten – ungdomsorganisationen til det højreekstreme tyske parti NPD (National-Demokratische Partei Deutschland).

Årets Salem-march samlede godt 1.400 deltagere, hvilket er en kraftig tilbagegang sammenlignet med sidste år, hvor over 2.000 personer deltog i optoget. Årsagerne til den store tilbagegang er mange. Nationaldemokraterne var i år udelukkede som arrangører af arrangementet, og sidste års militante retorik har sandsynligvis skræmt de deltagere væk, som ikke er erklærede nazister.

Færre talere betød, at marchen gik hurtigere igennem Salem end de forrige år. Den varede således kun en times tid og var desuden flere timer forsinket.

»Ingen veje fører til Salem«

Forsinkelsen af den nazistiske march skyldtes dels, at det svenske politi valgte at fjerne 21 tyskere fra toget til Salem, hvilket udløste tumult, og dels at nazisterne havde svært ved at bevæge sig omkring i Stockholm for at komme til togene til Salem.

Det skandinaviske AFA-netværk (Antifascistisk Aktion) havde nemlig med opbakning fra det svenske Syndikalistiska Ungdomsförbund valgt at lave en såkaldt »mobil blokade« af Stockholm Centralstation og andre mindre togstationer. Den offentligt annoncerede blokade betød, at polititet måtte dirrigere nazisterne langt udenom folkemængder og de centrale stationer.

Aktivisterne begav sig til Centralstationen på forskellig vis, og politiet kunne ikke spærre alle veje dertil. Trods et stort politiopbud samles næsten 500 antifascister lidt efter lidt på stationen, og forhindrede på den måde nazister i at komme ind. Politiet måtte i stedet dirigere dem ind på Karlberg station i den nordlige del af byen.

Der blev bl.a. 150 stockholm-nazister fra Info-14 og National Ungdom fragtet ind i et specialtog under kraftig politibeskyttelse. Toget blev tilbageholdt i halvanden time, mens politiet ryddede perronerne på Centralstationen, som var blokerede af antifascister, men til sidst lykkedes det at få specialtoget kørt igennem uden at gøre holdt på Centralstationen.

Antiracistisk manifestation

Nätverket Mot Rasism (NMR) havde i år valgt at holde en manifestation mod den nazistiske march og mod racistisk politik på Medborgarplatsen inde i Stockholm. De andre år har manifestationen været holdt på Rönninge Torv tæt på Salem-manifestationen, men ligesom blokaden var også den brede manifestation flyttet til Stockholm i år for at kunne samle flest muligt.

Omkring 3.000 anti-racister deltog i manifestationen, der var arrangeret sammen med indvandrerorganisationer, Vänsterpartiet, den syndikalistiske fagforening SAC og den socialdemokratiske LO, udenomsparlamentariske venstreradikale grupper, kunstnere og antifascister. Manifestationen blev afsluttet med fællessang sammen med musikeren Mikael Wiehe, der har været mål for både nazistiske trusler og sågar et bombeanslag.

Efterfølgende havde Netværket Militante Antifascister (NMA) indkaldt til en »demo-fest« rundt i Stockholms gader, hvor op imod 600 deltog.

Demonstrationen, der havde præg af et reclaim-the streets arrangement med musik og farver, skulle bl.a. være med til at forhindre nazisterne i at vende tilbage til Stockholm, når arrangementet i Salem var overstået.

Af Ole Poulsen/Fynske antifascister

Læs mere om Salem-marchen på www.expo.se

Læs udtalelser om de antiracistiske arrangementer på www.motkraft.net