Hvem skal være palæstinensisk præsident?

Efter en kovending kort før tilmeldelsesfristen til præsidentvalget udløb, er Marwan Barghouti en af favoritterne til at blive Arafats efterfølger. Barghouti sidder i et israelsk fængsel, idømt adskillige livstidsstraffe for medvirken i fem mord.

Barghoutis kandidatur betyder et brud med Fatah – den største organisation i PLO – hvor han har været aktiv siden teenageårene. Da Fatah-bevægelsen besluttede at opstille Mahmoud Abbas, også kendt som Abu Mazen, som eneste og officielle kandidat frafaldt Barghouti ellers i første omgang sit kandidatur, men ændrede senere mening igen.

Ifølge flere palæstinensiske medier, har Fatah-ledelsen haft gentagne sammenstød med Barghoutis hustru, der beskylder ledelsen for helst at se hendes mand i fængsel, på grund af hans politiske indflydelse og store opbakning i den palæstinensiske befolkning.

Lille boykot fra Hamas

De islamiske grupper har stor indflydelse på forløbet af valget. Spekulationer om at Hamas og Islamisk Jihad ville opfordre palæstinenserne til at boykotte valget, er imidlertid ikke blevet opfyldt.

Den dominerende islamiske organisation Hamas, skriver i en pressemeddelelse om valget den 9. januar:

»Vi i den islamiske modstandskamp annoncerer vores boykot og vores ikke-deltagelse i valget til præsidentposten for det palæstinensiske selvstyre. Alle Hamas’ medlemmer vil følge beslutningen om at boykotte valget. Det palæstinensiske folk forstår behovet og er godt klar over Hamas’ position, men det er ikke en opfordring til almindelige palæstinensere til ikke at stemme.«

Hamas’ indflydelse i de besatte områder er ganske betragtelig, i særdeleshed på grund af det store sociale arbejde den islamistiske grupper udfører.

Men med den »lille boykot« erklærer Hamas sig i praksis neutral i forhold til valget af en ny præsident. Islamisk Jihad og Al Aqsa Martyrernes Brigader har udsendt lignende erklæringer.

I stedet forsøger Hamas at presse på for at få lokal- og parlamentsvalg snarest. Og bl.a. Hamas kan, ifølge en meningsmåling fra september, klare sig glimrende med omkring en tredjedel af stemmerne. I meningsmålingen, der er foretaget af Bir Zeit Universitetet, vil Fatah også tegne sig for en tredjedel af stemmerne, mens resten fordeles mellem mindre grupper, blandt andre PFLP (Folkefronten til Palætinas Befrielse.)

En af stifterne af International Solidarity Movement, der bl.a. samarbejder med de danske Palæstina Fredsvagter, beskrev Hamas’ strategi til International Middle East Media Center således:

»Hamas’ opfordring til enhed afspejler den islamiske bevægelses ønske om at skabe en parallel til PLO, og dermed formindske PLOs politiske indflydelse i palæstinensisk politik.«

Ingen borgerkrig

Dermed tyder meget på, at enheden udadtil mellem de palæstinensiske fraktioner er intakte efter Arafats død den 11. september.

Få dage efter Arafats død blev Fatah-lederen Mahmoud Abbas beskudt under en mindehøjtidelighed – angiveligt at personer fra Al Aqsa Martyrernes Brigader. Den episode nærede spekultaioner, ikke mindst i internationale medier, om en forestående magtkamp, der kunne udvikle sig til borgerkrig imellem palæstinenserne.

Men selvom der ikke umiddelbart er tegn på borgerkrig, er der alligevel store uenigheder. Et af tegnene herpå er Marwan Barghoutis brud med Fatah-bevægelsen. Den 45-årige Barghouti stiller op som uafhængig præsidentkandidat, og er en populær politisk leder.

Ikke kun på grund af sine politiske holdninger, f.eks. om at fordrevne palæstinensere skal have lov at vende tilbage, men også på grund af hans kritik af korruptionen i det palætinensiske selvstyre.

Talspersoner for den israelske regering afviser, at Marwan Barghouti kan blive løsladt, selv hvis han vinder præsidentvalget den 9. januar.

Af Linda Hansen/Monsun