Poor America

Den nederste femtedel af landets befolkning lever idag for 13.400 dollars om året. For 20 år siden lå denne befolkningsgruppes årlige indtægt på 13.240 dollars. Her er der altså kun tale om en stigning på 160 dollars.

Dette står i skærende kontrast til de fem procent af befolkningen, som i samme periode har forøget deres gennemsnitlige indtægt med hele 75 procent, fra 149.000 dollars til 265.000 dollars om året. Mellemindkomsterne er kun steget med 10 procent.

Fattigdommens håbløshed

Stærkest ramt er landets etniske mindretal, som f.eks. flertallet af latino’erne i Los Angeles-området, der lever for omkring 6.000 dollars om året. Dette svarer til under halvdelen af det fastlagte nationale eksistensminimum.

I en udsendelse forleden på National Public Radio med titlen »The Regional Face of Poverty«, beskrev forskellige folk deres håbløse situation. Mange knokler i underbetalte jobs med en timeløn på 6-8 dollars, hvilket slet ikke rækker til bolig, transport og mad for en gennemsnitsfamilie på to voksne og tre børn.

Mange af dem som ringede ind til radiostationen fremhævede desuden, at livet på landet er endnu hårdere end i de store byer, fordi det dér er umuligt at have et job uden en bil.

På spørgsmålet om deltagelse i det forestående valg, sagde syv ud af ti, at de ikke stemmer. Begrundelserne var dels manglende tid, manglende kendskab til kandidaterne eller decideret mistillid til de opstillede kandidater.

Et lille mindretal havde tænkt sig at stemme på John Kerry, fordi han har lovet at forhøje skatterne for de rige og arbejde for forhøjelse af mindstelønnen.

14 millioner boligløse

I takt med en stadig voksende social udstødning stiger omfanget af boligløse i hele USA. Ifølge Census Bureau er mellem 8 og 14 millioner mennesker uden fast bolig, heraf alene to millioner i staten California.

Mange boligløse bliver statistisk slet ikke registreret, fordi USA ikke har et folkeregister med obligatorisk tilmeldingspligt.

Mange bystyrer og hjælpeorganisationer oplever som indikator for den voksende hær af boligløse et stærkt stigende behov for gratis bespisning og overnatningsmuligheder, som de ikke længere er i stand til at finansiere.

Problemet er yderligere eskaleret, efter at Bush-regeringen sidste år foretog store nedskæringer på de i forvejen helt utilstrækkelige statslige tilskudsordninger til hjælpeprogrammerne for de fattige og boligløse.

45 millioner uden sygesikring

Voldsomt ramt af den stigende fattigdom er børn og unge under 18 år. Hele 17,6 procent af de amerikanske børn må ifølge det amerikanske »National Center for Policy Analyses« (NCPA) betegnes som fattige.

Dette svarer til omkring 800.000 flere fattige børn end i året 2002. I de sidste to år har de fleste amerikanske forbundsstater reduceret deres socialbudget til sundhedsvæsen, medicintilskud og akut socialhælp.

Dette har resulteret i, at næsten to millioner amerikanere har mistet deres muligheder for medicinsk behandling. I alt er 45 millioner mennesker i USA i dag uden sygesikring – det er 1,4 millioner flere end i 2003.

Hårdest ramt af fattigdom er kvinder, som er eneforsørger til et eller flere børn. Her er fattigdomsandelen steget fra 26,5 procent i 2002 til i dag 28 procent.

Over 14 millioner uden job

Over ni millioner amerikanere er registreret som værende arbejdssøgende uden job, mens fem millioner har fået betegnelsen »opgivet« for arbejdsmarkedet, dvs. ikke-arbejdssøgende. Dermed falder de ud af arbejdsløshedsstatistikken.

Siden Bush blev præsident i januar 2001 er over 2,5 millioner arbejdspladser i industrien blevet bortrationaliseret. Et omfang som kun overgås af den store økonomiske krise i USA i starten af 1930’erne.

Flere sorte i fængsel end på college

Over 2,1 millioner amerikanere var i år 2000 i fængsel. Det er fire gange så mange som i 1980. I forhold til USA’s indbyggertal på 283,2 millioner er antallet af fængslede borgere det højeste i samtlige industrilande i verden.

USA er et af de få lande, som stadig væk praktiserer dødsstraf. Ifølge den sorte samfundskritiker Mumia Abu-Jamal, der selv er dødsdømt fange, steg antallet af sorte fanger fra 1980 til 2000 fra 143.000 til 792.000. Således er der i dag langt flere sorte i fængsel end på college.

Af Inge Kongsgård Hansen og Alfred Lang/autonom infoservice

Læs mere om de fattiges USA:

Working Poor Families Project

Neue Züricher Zeitung