Ingen udlevering til Colombia

Reaktioner har der været mange af, siden foreningen Oprør besluttede at give 50.000 kroner til den venstreorienterede colombianske guerillagruppe FARC.

Rasler med sablen

Ifølge Oprør har den colombianske indenrigsminister Sabas Pretel de la Vega i colombiansk radio truet foreningens talskvinde, Christine Lundgaard, med ordene »fra i dag kan Christine Lundgaard ikke længere sove roligt«.

Colombias præsident Álvaro Uribe udtaler om medlemmerne af Oprør:

»De bør sættes i fængsel, og Colombia bør utrætteligt fordømme disse mennesker, uanset deres nationalitet, for at forfølge dem af al kraft, for at få dem sat i fængsel, for at få dem udleveret til hvor de bør udleveres, så de kan få en hård straf efter colombiansk lov.«

Ifølge Ritzaus Bureau mener den colombianske rigsadvokat ikke, at det vil være problematisk at udlevere danske statsborgere, som medlemmer af Oprør, til Colombia. Rigsadvokaten siger, at »de, der giver økonomisk støtte til FARC, bliver automatisk deltagere i organisationens forbrydelser«.

Den colombianske ambassadør for de skandinaviske lande skal på besøg i statsministeriet for at drøfte foreningen Oprør med de danske myndigheder.

Tomme tønder

Allerede inden mødet har den danske statsminister redegjort for sin holdning. Ved sit ugentlige pressemøde siger Anders Fogh Rasmussen, at FARC er en terrororganisation og fortsætter:

– Vi tager skarp afstand fra, at man samler penge ind til dem, sagde statsministeren.

– Jeg ved ikke, hvad den colombianske ambassadør vil sige til Udenrigsministeriet, og jeg skal ikke bevæge mig ud i jura. Men henviser til, at sagen ligger i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet.

Modkraft spurgte advokat Thorkild Høyer om de danske medlemmer af Oprør faktisk risikerer at blive udleveret til retsforfølgelse i Colombia.

Eller om der blot er tale om trusler fra colombianske ministre.

– I og med det er udenfor EU, er det tomme tønder, der buldrer, svarer Thorkild Høyer.

Uribe og menneskerettighederne

At den colombianske regering kalder politiske modstandere for terrorister, er langt fra nyt. Sikkerhedsstyrkerne under præsident Uribe og hans regering beskrives af Human Rights Watch i deres seneste rapport om Colombia således:

»Før i tiden har sikkerhedstyrkerne betragtet forsvarere af menneskerettigheder som kriminelle og har angrebet menneskerettighedsgrupper for deres lovlige arbejde. Frygten for øget forfølgelse af menneskerettighedsforsvarere fik næring i september 2003, hvor præsident Uribe i en tale påstod, at nogle menneskerettighedsforsvarere udførte terroristers arbejde.«

Human Rights Watch påpeger også forbindelsen mellem højreorienterede paramilitære grupper og den regulære colombianske hær. Det fremgår af rapporten, at »nogle regeringsofficerer fremmer, opmuntrer, beskytter og deler informationer og koordinerer operationer med de paramilitære og deler endda mandskab med dem.«

Regeringen har flere gange benægtet forbindelsen mellem de højreorienterede patruljer og hæren, men det afvises af Human Rights Watch, der konkluderer, at antallet af krænkelser af menneskerettigheder tydeligvis er forbundet med accept fra højtstående officerer i hæren.

Desuden påpeger rapporten, at Uribes regering til stadighed ikke har indledt undersøgelse af officerer, der er under mistanke for samarbejde med de højreorienterede patruljer.

I stedet har Uribe-regeringen foreslået lovændringer, der vil tilbyde en form for amnesti til paramilitære ledere. Amnestien kan komme til at omfatte en person som Carlos Castano, som »aktuelt er dømt til over 100 år i fængsel for adskillige massakrer og mord, og har mindst 35 kriminalsager ventende på ham. Sagerne inkluderer nogle af de mest forfærdelige forbrydelser nogensinde begået i Colombia«, skriver Human Rights Watch.

»Colombia er et dødspatrulje-demokrati«

I september sidste år var det det alternative colombianske nyhedsbureau Anncol, der stod for skud. Anncol blev beskrevet som »terrorister« af den colombianske regering.

Fordi nyhedsbureauet brugte en dansk server til deres hjemmeside, gik Politiets Efterretningstjeneste (PET) igang med at undersøge beskyldningerne - og frifandt Anncol for terrorforbindelser. Også det danske journalistforbund afviste beskyldningerne.

Redaktøren for Anncol, John David Santos, sagde dengang til Modkraft, at han ikke var overrasket over forfølgelse fra de colombianske myndigheder:

– Der er intet nyt i dette. For den colombianske regering er enhver i oppositionen en terrorist. For nyligt udtalte en højtstående colombiansk officer til en journalist fra Colombia Report, at respekterede menneskerettighedsaktivister var guerillasoldater. Colombia er et dødspatrulje-demokrati.

– Hvis du ikke holder med regeringen, er du terrorist, og så vil de myrde dig. Det er derfor Colombia ligger nummer et i verden, når det gælder mord på fagforeningsmedlemmer og menneskerettighedsaktivister, siger John David Santos.

Amnesty Internationals danske afdeling har udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med den colombianske ambassadørs møde i Danmark.

Her opfordres den danske regering til ikke kun at kritisere guerillagruppen FARC, men »benytte mødet med repræsentanten for Colombias regering til også at tage afstand fra de mange overgreb, der begås af regeringshæren og de paramilitære grupper i landet.«

Af Linda Hansen/ Monsun

Læs pressemeddelelse fra foreningen Oprør

Læs pressemeddelelse fra Amnesty International i Danmark

Læs »Colombia-regering raser« på Modkraft.dk

Læs »100.000 kr. sparker gang i terrorlovdebat« på Modkraft.dk

Human Rights Watch temaside om Colombia

Amnesty Internationals seneste rapport om menneskerettigheder i Colombia