Annonce

18. oktober 2004 - 18:14

Vanunu søger politisk asyl i Danmark

Siden Mordechai Vanunu blev løsladt efter 18 år i april, har de israelske myndigheder forbudt ham at forlade landet eller tale med journalister. Mordechai Vanunu søger nu asyl i Danmark, Norge, Irland, Frankrig og Sverige.

Bortført efter afsløring

Vanunu arbejdede som tekniker ved Israels hemmelige atomvåbenanlæg i Dimona, som ligger i Negevørkenen i Palæstina.

Her arbejdede han gennem otte år frem til 1986, hvor han forlod Israel for at fortælle omverdenen om atomvåben-forskningen.

Vanunus gav sin information til journalister fra Sunday Times og den 5. oktober samme år, blev historien om Israels atombombe-program bragt.

Det vakte stor opsigt, men akkurat inden offentliggørelsen blev Vanunu kidnappet i Rom af det hemmelige israelske politi.

Han blev bortført og efter en hemmelig retssag i 1987 dømt til 18 års fængsel for »spionage og landsforræderi«.

»Brist i demokratiet«

Til Dagens Nyheter siger Mordechai Vanunu:

- Jeg vil slippe af med mit israelske statsborgerskab og klippe alle bånd til det her land.

– Det er min protest mod bristen i demokratiet her. Jeg har afsonet min – efter min opfattelse helt uretfærdige – straf, og jeg burde derfor have ret til at nyde fuld frihed, siger Vanunu til avisen.

Efter løsladelsen i april måned er Vanunu stadig overvåget af efterretningstjenesten, og har forbud mod samtale med journalister og forbud mod at forlade Israel.

Af Ole S. Larsen/interpres

Læs hele historien om Mordechai Vanunu på Kontradoxa

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce