Venezuela ruster sig imod invasion

Relationerne mellem Colombia og Venezuela har været anstrengt, siden fem venezuelanske soldater og en olieingeniør blev dræbt den 17. september i et baghold nær de to landes grænse.

Siden er det føget med spekulationer og beskyldninger om, hvorvidt massakren blev udført af den venstreorienterede colombianske guerilla FARC, de højreorienterede colombianske dødspatruljer eller måske en endnu ukendt venezuelansk væbnet gruppe.

Sammen med det colombianske LO i delstaten Aracua peger en række venezuelanske sociale organisationer imidlertid entydigt på det colombianske militær som gerningsmændene til både den aktuelle massakre og en stribe lignende overfald i området.

»USA promoverer krig«

Den colombianske regering har flere gange i mere eller mindre direkte vendinger, anklaget Venezuela for at lade guerillaen flygte over grænsen efter væbnede aktioner i Colombia, mens Venezuela på sin side beskylder den amerikansk støttede »Plan Colombia« – der officielt skal bekæmpe narkoproduktion, men reelt fungerer som oprørsbekæmpelse – for at optrappe krigshandlingerne i nabolandet, således at de »skvulper over« til nabolandene.

Den colombianske regering har direkte opfordret Venezuela til en fælles militær aktion mod guerillaen og andre subversive grupper i området, men Venezuelas præsident, Hugo Chavez, afviser pure at blande sig i den borgerkrig, der hærger Colombia:

– Spørg ikke os om militær hjælp til en krig...der bliver ingen militær alliance, udtaler præsidenten, der samtidig kritiserer den amerikanske militære støtte til regeringen i Bogota:

– Jeg er sikker på, at hvis den amerikanske regering, i stedet for at promovere en krigslignende politik i Colombia ved at sende våben og tropper, søgte at opnå en fredelig løsning, så ville tingene se anderledes ud der, udtaler han ifølge den internetavis MosNews.

Tropper og kamphelikoptere

Men selvom Chavez altså opfordrer til fredelige løsninger på konflikten i området, har urolighederne alligevel fået den venezuelanske regering til at flytte et større antal tropper til den 2.200 kilometer lange grænse mellem de to lande.

Samtidig har Chavez offentliggjort planer om at indkøbe et parti russiske kamphelikoptere til en værdi af 40 millioner dollars. Helikopterne forventes leveret til næste år, men der er endnu ingen oplysninger om, hvilken model, der er tale om.

Udover at oprette ekstra kontrolposter og afpatruljere grænsen og luftrummet mere intensivt, skal de militære styrker ifølge General Melvin Lopez Hidalgo etablere specielle kompagnier, der skal arbejde aktivt med den sociale udvikling i området. En del af det militære budget skal således afsættes til sociale projekter som et led i en taktik, der skal neutralisere »subversive grupper« i området.

Amerikanske lejesoldater opruster

Den venezuelanske regering er ikke interesseret i at skabe eller skærpe yderligere konflikter med Colombia, og er derfor påpasselige med meget bastant kritik af nabolandets militære operationer.

Det afholder dog ikke militære talsmænd i Venezuela fra at anklage USA for at ville fremprovokere uroligheder i den olierige region. Ifølge løjtnant Hector Herrera Jimenez er det USA’s intention at skræmme olie-investorer væk fra området, og skabe både en social og militær destabilitet, der i givet fald kunne retfærdiggøre en FN-invasion.

Ifølge Herrera Jimenez etablerer USA således i øjeblikket flere militære baser langs den colombianske grænse:

– Vores efterretningskilder indikerer, at de har opført lejre, hvor tusinder af kontraktansatte lejesoldater træner regulære og irregulære colombianske tropper, udtaler løjtnanten til det uafhængige venezuelanske nyhedsbureau VHeadlines.

Amerikanske sanktioner

De militære gnidninger kommer samtidig med, at USA for nyligt indførte sanktioner mod Venezuela på grund af landets påståede delagtighed i illegal menneskehandel.

Den 10. september beordrede George W. Bush sanktioner indført mod en række lande, der ifølge USA ikke gør nok for at bekæmpe menneskehandel. Menneskehandelen – også kaldet trafficking – er en undergrundsindustri, der på verdensplan løber op i mindst 10 milliarder dollars og involverer mindst 800.000 ofre om året.

Sanktionerne betyder, at Venezuela risikerer at miste lån på op imod en milliard dollars fra forskellige internationale finansieringsinstitutter, der blandt andet skulle have betalt projekter for rent drikkevand, regnskovsbeskyttelse og skoler.

De amerikanske myndigheder mener, at Venezuela tillader både import af brasilianske og colombianske kvinder til sexindustrien og eksport af venezuelanske kvinder til det europæiske sex-marked.

Men Venezuelas regering hævder, at landet bekæmper menneskehandelen, og at anklagerne fra USA er led i en fortsat kampagne for at miskreditere, destabilisere og styrte landets venstreorienterede præsident Chavez.

Regeringen minder i den forbindelse omverdenen om, at amerikanerne i 2002 var dybt involveret i et mislykket kupforsøg mod præsidenten, der for nyligt vandt en overbevisende folkeafstemning om, hvorvidt han skulle blive i sit embede eller ej.

»Skrøbeligt grundlag«

Menneskerettighedsorganisationer som f.eks. Human Rigths Watch kalder desuden grundlaget for den amerikanske beslutning om sanktioner for »skrøbeligt«.

– Menneskehandel har aldrig været noget, de venezuelanske menneskerettighedsgrupper har nævnt som et problem. Vi har ingen grund til at tro, at menneskehandel er et mere seriøst problem i Venezuela end i andre lande i regionen, siger Joanne Mariner fra den amerikanske afdeling af Human Rights Watch.

Michael Shifter, der er analytiker fra den amerikanske tænketank »Inter-American Dialogue« påpeger desuden, at de øvrige fem lande, som USA har indført lignende sanktioner imod – Cuba, Nord Korea, Sudan, Myanmar (tidligere Burma) og Ækvatorial Guinea – for de flestes vedkommende udgør USA’s hovedfjender, og at beslutningen derfor i hans øjne har et tydeligt politisk præg.

Af Martin Lindblom/Monsun