Nazisternes sociale forankring i Østtyskland

Er NPD’s succes resultat af modstanden mod »Hartz IV«, altså det forstærkede pres på de arbejdsløse?

Bernd Wagner: »Hartz IV« er en meget vigtig faktor for NPD’s succes, men ikke den eneste. Forud for »Hartz IV« var der mange, som frygtede, at Sachsen ville blive en stærk base for NPD, da de her har fået megen positiv respons på deres kampagner imod »tab af tyskheden« og imod globaliseringen. Set udfra NPD’s verden er nationalisme det eneste middel imod EU-udvidelsen – Sachsen grænser jo op til Tjekkiet – og mod globaliseringen.

Hvorfor er netop Sachsen et særligt godt udgangspunkt for NPD?

Bernd Wagner: Allerede i DDR-tiden var det muligt for meget forskellige politiske strukturer og miljøer at eksistere og udvikle sig i Sachsen. Dette politiske klima fortsatte efter genforeningen, og det har en gruppering som NPD draget nytte af.

Højreekstremisternes succes er især markant i Østtyskland. Hvad er forskellen mellem nazimiljøet i Øst- og Vesttyskland?

Bernd Wagner: Der er ingen indholdsmæssige forskelle. Det er snarere et spørgsmål om, hvor stærk nazimiljøernes udbredelse er – og i Østtyskland er de tydeligt større end i Vesten.

I Østtyskland bevæger højreekstremisterne sig som fisk i vandet. I visse østtyske regioner nyder de udbredt sympati blandt befolkningen. I slutningen af 80’erne og langt tilbage i DDR-tiden var de eksisterende nazimiljøer små, og de var bestemt ikke populære i befolkningen.

Det har tydeligvis forandret sig i starten af 90’erne, først og fremmest på grund af den voksende antipati mod udlændinge, såvel blandt befolkningen som i højrefløjsmiljøerne.

Øget nazistisk indflydelse

Hver gang højreekstreme partier bliver valgt ind i parlamentariske institutioner, bliver de som regel indenfor et kort tidsrum så voldsomt uenige indbyrdes, at de fortaber sig i splittelse, og af den grund holder op med at markere sig udadtil. Er der så grund til at være foruroliget?

Bernd Wagner: Denne vurdering kan sagtens være gældende for valglister som DVU (Deutsche Volks Union), men absolut ikke for NPD, som har et overregionalt netværk og en stram ledelsesstruktur, og sagtens kan udfolde sig politisk i et parlament. Hvis NPD formår at forberede deres parlamentsmedlemmer til parlamentarisk arbejde, og til en fælles optræden i kommunerne og i bystyret udfra populistiske temaer, er det ikke umuligt, at de også på længere sigt kan sætte sig fast i delstatsparlamentet i Sachsen.

Vokser højreekstremismen generelt i Østtyskland?

Bernd Wagner: For øjeblikket vokser dens indflydelse. Det kunne man allerede iagttage ved valgene til Europa-parlamentet og ved kommunalvalgene i Sachsen og Mecklenburg-Vorpommern.

Men også i hverdagen er der rigelige belæg herfor: Således er de aktive højreekstremister i overvejende omfang »de unge fra ved siden af«, som jeg tit hører den ældre del af befolkningen sige. Der findes dog samtidig en tendens til, at stadig flere ældre mobiliseres som vælgere eller som partimedlemmer blandt højreekstremisterne.

Reaktionen fra mediernes, politikernes og offentlighedens side kommer altid i bølger: Pludselig opstår en stor forargelse, men den går hurtigt i sig igen – indtil den næste bølge. Hvordan bedømmer De dette reaktionsmønster?

Bernd Wagner: I over 15 år har jeg fulgt den tyske højreekstremismes udvikling, og jeg har allerede i DDR-tiden beskæftiget mig med neonazi-aktiviteter. Det som har forbavset mig igen og igen, er, at politikerne ved større hændelser og markante begivenheder altid lover en kontinuerlig bekæmpelse af højreekstremismen, men bagefter bliver der aldrig gjort noget ved det. Det er en åbenlys skandale.

Det drejer sig ikke så meget om, hvorvidt et højreekstremistisk parti kommer over fem procent spærregrænsen, og dermed får pladser i parlamentet. Det drejer sig snarere om, at højreekstremismen både kulturelt og åndeligt sætter sit præg på samfundet.

Fakta

NPD

Nazipartiet, Nationaldemokratische Partei Deutschlands fik for nyligt 9,2 pct. af stemmerne i Sachsen, og er dermed på størrelse med Socialdemokratiet i delstaten. I nogle sachsiske småkommuner fik NPD 20-25 pct. af stemmerne. Det er første gang i 36 år, at nazisterne er repræsenteret i et tysk parlament.

DVU

Det højre-ekstremistiske, konservative parti Deutsche Volks Union fik omkring seks pct. af stemmerne i delstaten Brandenburg. I modsætning til NPD har partiet ingen reelle aktiviteter i delstaten, partiet har kun få medlemmer, og dets politiske udspil bliver styret af den gamle nazist Gerhard Frey, kendt for sin mediekoncern i München. Mangemillionæren Frey er udgiver af Tysklands eneste landsdækkende, højreekstremistiske dagblad »Nationalzeitung«.

»Hartz IV«

Betegnelsen for de besparelses- og tvangsaktiveringsplaner, der fra januar 2005 skal sammenlægge den hidtidige arbejdsløshedsunderstøttelse med socialhjælpen, hvilket resulterer i store økonomiske og retsmæssige forringelser.

Fagforeningsøkonomer har udregnet, at omkring 500.000 af Tysklands 4,4 millioner arbejdsløse pga. deres ægtefælles indtægt efter en overgangsperiode på et halvt år ikke længere vil kunne modtage nogen form for støtte overhovedet.

Mange langtidsarbejdsløse vil blive tvunget til at påtage sig de såkaldte »1 til 2 euro-jobs« (7,50 – 15 kroner i timeløn).

Interviewet er offentliggjort i det schweiziske dagblad »Der Bund«, den 21. september.

Oversat og redigeret af Alfred Lang/autonom infoservice

Mere på Modkraft om tyske nazister:

Politiagenter i tysk nazi-ledelse

Krigen om Bedstefars krig

Krystalnatten – barbariets genkomst