Annonce

15. september 2004 - 16:14

USA beholder forældede stemmemaskiner

I oktober 2002 underskrev Bush en lov, der skulle sikre staterne mod en gentagelse af valgfarcen. i den forbindelse udtalte præsidenten:

– Enhver registreret vælger fortjener at have tillid til, at systemet er retfærdigt og at vlghandlinger er ærlige, at alle stemmer bliver talt op og at reglerne bliver fulgt konsekvent.

Tusinder protesterer

Men den såkaldte HAVA-lov – Help America Vote Act – ser nu ud til at lide skibbrud, fordi regeringen nægter at finansiere dens gennemførelse.

Således er Bush kun indstillet på at bevillige 10 procent af det beløb, en modernisering af det amerikanske stemmesystem vurderes at ville koste.

Kampagnen DontBlockMyVote.org har indtil videre fået omkring 10.000 mennesker til at protestere skriftligt til kongressen og kræve loven gennemført, men med mindre end 50 dage tilbage før valget, begynder det at se tvivlsomt ud.

De forskellige delstater vil kun gennemføre de lovmæssige forbedringer af valgsystemet, hvis de får tildelt de lovede midler fra staten, og som det ser ud nu, har kun en fjerdedel indført det forbedrede elektroniske valgsystem.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere på DontBlockMyVote.org

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce