Tyske protester gav socialdemokratisk valgnederlag

Ved søndagens delstatsvalg i Saarland fik Socialdemokratiet en voldsom tilbagegang fra de tidligere 44,2 pct. af stemmerne til nu 30,8 pct., mens det konservative oppositionsparti CDU kunne udbygge sit absolutte flertal til 47,5 pct.

Både Socialdemokratiets koalitionspartner De Grønne og det højreliberale parti FDP nåede over spærregrænsen på 5 pct., og er nu repræsenteret i delstatsparlamentet. Det venstresocialdemokratiske PDS – Partei des Demokratischen Sozialismus, efterfølger til det tidligere østtyske statsparti SED – opnåede derimod kun skuffende 2,3 pct. af stemmerne. Valgdeltagelsen lå på under 55,5 pct., mens den var på 68,7 pct. ved valget i 1999.

Fremgang for højre-ekstremisterne

Det højreekstremistiske NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) profiterede på den vrede og sociale usikkerhed, nedskæringsplanerne har udløst i befolkningen. NPD opnåede således 4,4 pct. af stemmerne, og manglede dermed kun 0,6 pct. for at kunne holde sit indtog i Saarlands delstatsparlament.

NPD byggede deres valgkampagne på stærk racistisk og nationalistisk propaganda kombineret med en stemningskampagne imod de politiske magthavere.

Søndag den 19. september er der valg til parlamentet i den østtyske delstat Sachsen. NPD opstiller her partiets ledende folk, deriblandt Holger Apfel, der er kendt for sine gode forbindelser til det nazistiske netværk »Kammeradschaften«.

Ifølge forskellige politiske kommentatorer har NPD her en reel mulighed for at komme ind i parlamentet. Hvis det sker, er det første gang siden 1968, at NPD vil være repræsenteret i et delstatsparlament.

Opposition indenfor socialdemokratiet

Som umiddelbar reaktion på Socialdemokratiets valgnederlag i Saarland, opfordrede det socialdemokratiske parlamentsmedlem Ottmar Schreiner i mandagsudgaven af Berliner Zeitung, partiets ledelse til at tilbagekalde de planlagte nedskæringer overfor de arbejdsløse og til i stedet for at udskyde skattelettelsen for de høje indkomstgrupper.

»Vi kan presse de arbejdsløse ved hjælp af »Hartz IV« så meget vi vil, men det vil ikke hjælpe noget som helst, sålænge der i Østtyskland er 36 arbejdsløse pr. ledig arbejdsplads«, skriver han bl.a. i sin opfordring.

»Hartz IV« er betegnelsen for de besparelses- og tvangsaktiveringsplaner, der fra januar 2005 skal sammenlægge den hidtidige arbejdsløshedsunderstøttelse med socialhjælpen, hvilket resulterer i store økonomiske og retsmæssige forringelser.

Fagforeningsøkonomer har udregnet, at omkring 500.000 af Tysklands 4,4 millioner arbejdsløse på grund af deres ægtefælles indtægt efter en overgangsperiode på et halvt år ikke længere vil kunne modtage nogen form for støtte overhovedet. Mange langtidsarbejdsløse vil blive tvunget til at påtage sig de såkaldte »1 til 2 euro-jobs« (7,5-14 kroner i timeløn).

Uenighed i protestbevægelsen

I Berlin har splittelsen i mandagsdemonstrationerne lagt en vis dæmper på mobiliseringerne. Mens demonstrationerne i de seneste uger talte mere end 30.000 deltagere, kunne denne uges to demonstrationer kun samle i alt omkring 15.000 deltagere.

Stridighederne indenfor protestbevægelsen er baseret på såvel politiske uenigheder som uigennemskuelige gensidige beskyldninger for udemokratisk adfærd. Splittelsen skyldes bl.a., at forskellige organisationsfunktionærer konkurrerer om »ledelsen« over protestbevæglsen.

Mens »Berliner Bündnis Montagsdemo« er baseret på parti-uafhængige østtyske borgerinitiativer og et marxistisk-leninistisk parti (MLPD), er det andet initiativ »Aktionsbündnis – Weg mit Hartz IV« domineret af organisationer som Attac/Linksruck – søsterparti til det danske Internationale Socialister – et socialdemokratisk oppositionelt valginitiativ samt nogle fagforenings- og PDS-afdelinger.

Begge initiativer har gennemført en koordinationskonference i henholdvis Berlin og Leipzig.

Derudover er der også uenighed om forskellige strategier og alliancespørgsmål. Mens »Berliner Bündnis Montagsdemo« mobiliserer til modstand mod regeringen som sådan, er grundlaget for »Aktionsbündnis – Weg mit Hartz IV« reduceret til »væk med Hartz« som enkeltspørgsmål.

En del af de fagforeningsafdelinger, der deltager i dette initiativ, nøjes med at kræve nogle justeringer i nedskæringerne. Attac-lederne har desuden tilbudt den tyske fagforeningstop i DGB at deltage som medarrangør i kommende demonstrationer.

Vel vidende at de i princippet bakker op om Hartz IV, hvis bare Socialdemokratiet kan garantere, at tvangsaktiveringsprogrammerne ikke underkender de faglærtes kvalifikationer.

Krav om fælles aktionsenhed

Disse stridigheder berører kun indirekte det store flertal af aktionerende, som ønsker fælles aktionsenhed mellem de forskellige initiativer. Således er der de sidste uger opstået en masse basisorienterede bydels- og virksomhedsinitiativer i Berlin, som nedefra vil overvinde den splittelse, organisationsfunktionærerne har skabt.

Et første skridt i den retning blev allerede gjort ved denne mandags demonstration, idet de to demonstrationer forenedes i en protestmanifestation foran Socialdemokratiets partikontor i Berlin.

Overalt i Tyskland er der bestræbelser i gang på at koordinere de mange initiativer i et netværk for at planlægge fælles aktioner og demonstrationer. Således diskuterer initiativerne mulighederne for en fælles demonstration i Berlin den 2. oktober 04.

Af Alfred Lang/autonom infoservice

Læs tidligere omtale på Modkraft

Se billeder fra mandagsdemonstrationer den 6. september 2004

Se oversigt over parti-uafhængige basiskomiteer og en kronologisk billededokumentation fra de sidste tre ugers demonstrationer