Regeringskvaler med nazi-monumenter

De kroatiske myndigheder fjernede for nyligt to monumenter, der ærede ledende medlemmer af landets nazi-allierede regering og hær under Anden Verdenskrig. Selvom det ifølge kroatisk lov er forbudt at hylde fascismen, fik den ene statue lov at stå i to år, før myndighederne skred ind.

Tre millioner kugler

En mindetavle over Mile Budak, der var minister i »Ustasha«-regeringen blev for kort tid siden afsløret i Lovinac i det centrale Kroatien af en gruppe tidligere eksil-kroatere, der flygtede til Østrig og Canada i 1945.

Mile Budak – en kendt og respekteret forfatter – blev minister for uddannelse, kultur og religion i den fascistiske Ustasha-regering, der kom til magten i Kroatien efter den tyske invasion i 1941 og oprettelsen af »Stor-Kroatien«, der udover Kroatien også lagde beslag på det meste af Bosnien og det vestlige Serbien.

Marionet-regeringen under ledelse af Ante Pavelic stod bag blodig forfølgelse af bl.a. serbere, jøder og sigøjnere i bestræbelserne på at skabe en rent katolsk kroatisk republik.

Budak var bl.a. ansvarlig for indførelsen af de racelove der kostede tusinder af mennesker livet – og han lagde ikke skjul på fascisternes hensigter, da han i en tale den 22. juli 1941 udtalte:

»Ustasha-bevægelsen er baseret på religion. Til minoritets-serberne, jøderne og sigøjnerne har vi tre millioner kugler. Vi vil dræbe en tredjedel af serberne. Vi vil deportere en tredjedel og resten af dem vil blive tvunget til at slutte sig til den romersk-katolske religion. Således vil vort nye Kroatien blive fri for alle serbere blandt os i bestræbelserne på at blive et hundrede procent katolsk i løbet af ti år«.

Og det var ikke tom snak. Flere hundrede tusinde serbere blev henrettet alene i Bosnien-Hercegovina, 240.000 blev tvangs-omvendt til romersk katolicisme og 300.000 blev deporteret.

Budak blev arresteret og henrettet af kommunistiske partisaner i 1945

Den sorte Legion

En statue til ære for Jure Francetic, grundlægger og militær leder af den berygtede fascistiske milits »Den sorte Legion« – også kendt som 1. Ustasha Regiment – blev opført allerede i 2002 i byen Slunj, ligeledes i det centrale Kroatien.

Den sorte Legion (Crna Legija) blev dannet i september 1941 til at bekæmpe partisaner, der gjorde oprør mod folkemordet. Den sorte Legion fik ry som en af de mest brutale, hensynsløse og fanatiske militser under Anden Verdenskrig med speciale i massemord, henrettelser og deportationer af serbere, jøder, kommunister og krigsfanger.

Legionen begik så mange krigsforbrydelser, at det til sidst blev et praktisk problem for den tyske besættelsesmagt, og efter et års myrderier blev den opløst i september 1942 og lagt ind under den kroatiske hær.

Francetic blev dræbt i Slunj i 1942 under kamp med kommunistiske partisaner.

Kroatisk hvidvask

Den nationalistiske regering, der ledede Kroatien fra selvstændigheden og indtil 2000, blev ofte beskyldt for at hvidvaske Ustasha-regimets forbrydelser og for at genindføre nogle af dets symboler – og blandt i hvert fald en del af befolkningen vandt dette genklang.

Således blev begge mindesmærker fjernet under massiv politibeskyttelse og protester fra flere lokale beboere.

Den nuværende kroatiske regering arbejder angiveligt hårdt på at holde sit demokratiske rygte rent før de indledende forhandlinger om optagelse i EU starter til næste år.

Mod Bolchevismen

Også i Estland har regeringen grebet ind overfor et monument, der hyldede nazistiske kollaboratører. I byen Lihula opførte de lokale myndigheder en mindesten, der afbildede en estisk soldat i tysk militæruniform.

Monumentet blev opført for at ære de cirka 15.000 estere i den 20. Estiske Division, der kæmpede sammen med de nazistiske styrker mod Sovjetunionen under Anden Verdenskrig. De stod desuden bag udryddelsen af stort set samtlige jøder i landet.

Stenen er forsynet med teksten: »Til de estiske mænd, der kæmpede i 1940-1945 mod Bolchevismen og for genoprettelse af estisk uafhængighed«.

Da monumentet blev afsløret den 20. august på byens kirkegård – ved siden af et monument for de sovjettiske soldater, der omkom under Anden Verdenskrig – deltog mellem 500 og 2.000 mennesker i ceremonien, og borgmesteren i Lihula kommune, Tiit Madisson, udtalte til nyhedsbureauet AFP, at »monumentet er sat for de folk, der måtte vælge mellem to onder, og valgte det mindst onde«.

Det omstridte monument blev allerede i 2002 rejst i byen Pyarnu, men allerede efter ni dage blev det fjernet på foranledning af bystyret.

Dengang lød inskriptionen på monumentet: »Til alle estiske soldater, der døde under den Anden Befrielseskrig for deres moderland og et frit Europa i 1940-1945«.

Tidligere på året marcherede veteraner fra den 20. Estiske Division med regeringens tilladelse i landets hovedstad Tallinn.

Den estiske premiereminister, Juhan Parts, kalder monumentet »en provokation«:

»Nazismen er blevet fordømt som en forbrydelse, og at opføre monumentet af en soldat i tysk militæruniform katser en skygge over den estiske stat og dens folk«.

Det russiske udenrigsministerium har protesteret over monumentet, som kaldes »blasfemisk«.

Estisk politi har nu indledt en undersøgelse af, hvorvidt monumentet er en overtrædelse af forbudet mod at opildne til national fjendtlighed.

I Danmark er et lignende mindesmærke i Kongensbro ved Silkeborg, sat til ære for danske frivillige i Frikorps Danmark, der faldt på Østfronten i kamp mod kommunismen, flere gange blevet udsat for hærværk af anonyme anti-fascister.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs om Mile Budak og den katolske kirkes rolle i det jugoslaviske Holocaust (engelsk)

Læs mere om Jure Francetic og »Den sorte Legion« (engelsk)