»Griske drengerøve, der selv er ude om det« og »Kriminelle, der doper arbejderklassen«. Sådan opfatter næsten halvdelen af Modkrafts læsere de hash-sigtede fra Christiania, der har siddet varetægtsfængslet siden politiets stormløb på Pusher Street i marts – hvis man altså skal tro resultatet af en nyligt afholdt afstemning her på siden.
Men den karakteristik er H. – der selv er sigtet i Pusher Street-sagen – ikke enig i:
– Jeg tror nu gerne, at folk ville betale skat af deres forretning, hvis der skete en legalisering af hash. Der er jo masser af kunder, og som det er nu, er det kun staten og politiet, som gør hash til et problem, siger han til Modkraft.
Et halvt år uden dom
H., hvis kæreste aktuelt sidder varetægtsfængslet i Vestre Fængsel i forbindelse med Pusher Street-sagerne, er mødt op i Københavns Byret onsdag den 18. august for at overvære de såkaldte frist-forlængelser af 20 hash-sigtede.
De 20 fik alle forlænget deres fængsling med fire uger. Dermed kommer de til, sammen 20 andre som også er sigtet i sagen, at sidde bag tremmer i mere end et halv år uden dom.
De har alle været fængslet siden politiets stormløb på fristaden Christiania den 16. og 17. marts, og er sigtet for salg eller medvirken til salg af euforisernde stoffer. Retsmøderne har »af hensyn til efterforskningen« været lukket for offentligheden.
Krænkelser af menneskerettighederne
Christianias retspolitiske gruppe er dannet for at dæmme op for, hvad der betegnes som en »klapjagt og daglig krænkelse af retsplejeloven« på Christiania.
– Der er nogle alvorlige menneskelige aspekter i disse sager. Flere af de sigtede er kun 19-20 år, og har som formodede vagter kun gjort sig skyldige i at tale i walkie-talkie. At de overhovedet sidder fængslet, er en krænkelse af deres menneskerettigheder, mener Morten Lerhard fra den retspolitiske gruppe.
Han mener, at de fortsatte varetægtsfængslinger afspejler »et tæt samarbejde mellem anklagemyndigheden og domstolene«. Varetægtsfængslingen er en ren »automat-reaktion« fra domstolenes side for at efterkomme anklagemyndigheden, mener den retspolitiske gruppe.
Sagen skrumper
– Politiet bruger fængslingerne som pressionsmiddel. Først kommer de sigtede i tre måneders isolation, som af Amnesty International betegnes som tortur, og herefter forsøger politiet på at slå handler af med dem, siger Morten Lerhard.
Han nævner, at flere af de anholdte, som er sigtet for salg af enorme mængder hash, er blevet tilbudt at »slå halv skade«, hvis bare de vil indrømme deres ugerning. Det peger ifølge Morten Lerhard på, at politiet har en meget tynd sag.
– Sagskomplekset er gået fra at omhandle 13,5 tons til 3,5 tons hash på få måneder. Det vidner om en sag, der skrumper. Det er måske også en af forklaringerne på, at politiet ønsker lukkede døre i retten.
Masser af sorg
Tilbage i Byretten følger pårørende til de sigtede stadig de lukkede retsmøder.
En kvinde står foran retssalen med sit lille barn. Hun er pårørende til en af de sigtede, og beskriver retsforløbet som »grotesk«.
– Uvisheden, usikkerheden og de lukkede døre skaber en masse sorg. Vi får ingen oplysninger. Det tager ikke engang dommeren 30 sekunder at forlænge fængslingerne siger hun til Modkraft.
– Selvfølgelig er de fængslede politiske fanger. De sad jo ikke fængslet, hvis ikke det var politisk bestemt og lovgivningen tillod det, siger H., inden han igen sætter sig ind for at overvære dagens sidste frist-forlængelser.
Den første retssag mod de hash-sigtede starter fredag den 27. august.
Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun
Læs mere om Pusher-Street-sagen i Christianias Ugespejl
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96