Initiativet »Brøndbyfans mod racisme« ser i dag dagens lys med en helt ny hjemmeside. Initiativet der er et samarbejde mellem den officielle fanklub Brøndby Support og uofficielle fangrupper på Brøndby Stadion har som mål at slå fast, at klubben har plads til alle, »høj som lav, lys som mørk og rig som fattig«.
Ifølge Brøndbyfans Mod Racisme er Brøndby IF en af de klubber i Danmark, »der har flest nydanskere i medlemsskaren«, og initiativtagerne ønsker med deres tiltag at markere, at også tilskuerpladserne skal bidrage til integrationen.
»Den første forudsætning for at opnå dette er, at alle føler sig trygge og glade ved at komme på stadion, uanset udseende, religion og kulturel baggrund«, skriver de på den nye hjemmeside.
Brøndbyfans Mod Racisme vil fremover igennem debat og events skabe opmærksomhed om respekten for forskellighederne på stadion.
Således vil der dem kommende søndag blive uddelt postkort ud i området omkring stadion, ligesom der produceres en særlig t-shirt med gruppens logo. Endelig bliver der på de to af de største hjemmesider med relation til fodboldklubben offentliggjort artikler om racismen på fodboldstadions.
Se også følgende Brøndby-relaterede hjemmesider, der alle omtaler kampagnen:
Af Martin Lindblom/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96