Den amerikanske aktivist Sherman Austin blev løsladt den 12. juli efter et års fængsel og har siden siddet i husarrest i Los Angeles. Fra august i år er han dog på fri fod, i den forstand at han er prøveløsladt de næste tre år, med en lang række restriktioner hængende over hovedet.
Ingen kontakt med anarkister
Sherman Austin blev i august 2003 dømt for igennem den anarkistiske hjemmeside, RaiseTheFist.com, at linke til en hjemmeside som indeholdt sprængstof-opskrifter.
Den kun 21-årige anarkistiske aktivist må de næste tre år ikke benytte en mønttelefonboks, en computer eller »teknisk udstyr«, medmindre det er godkendt af myndighederne.
Derudover er det forbudt for Sherman Austin at havde nogen form for kontakt med »anarkistiske grupper«, som myndighederne mener »advokerer for vold som et middel til at forstyrre den offentlige ro og orden samt derigennem forsøger at opnå sociale, økonomiske og politiske ændringer«.
Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96