- Det store perspektiv er at få Antarctica (multinationalt firma som producere guarna-sodavand, red.) til enten at forsvinde fra det danske marked eller at de begynder at betale bønderne en ordentlig pris for deres arbejde, siger Bjørnstjerne Christiansen fra Superflexs til Modkraft.
Et bidrag til global retfærdighed
Den nøgterne krigserklæring, kommer på baggrund af kunstnergruppen og firmaet Superflex lancering af læskedrikken GUARANA POWER på det danske marked. Læskedrikken er nemlig ikke bare en konkurrent til de multinationale selskabers ditto, men et alternativ og et oprør.
Et alternativ til de multinationales produkter og et oprør mod udnyttelse af bønderne i Brasilien.
- Gennem dets praksis, viser Superflex os at vi alle kan bidrage til kampen for større global retfærdighed, mener Anupam Chander, juraprofessor ved University of California og gæsteprofessor ved Stanford Law School.
De flotte ord faldt i forbindelse med at Superflex præsenterede deres læskedrik, i Los Angeles, USA, tidligere i år.
Læs teksten med småt
Og der er så sandelig grund til at bruge, hvis ikke de store ord, så ihvertfælde det store perspektiv, hvis man skal forstå Superflex’ernes visioner for deres lancering af en brasiliansk sodavand til det de danske forbrugere.
På etikken af sodavandet kan logoet for det multinationale selskab AmBev skimtes bag en stor, sort markat med teksten »GUARANA POWER«. I baggrunden ses producenterne af sodavanden, brasilianske guarana-bønder, og hvis man læser teksten skrevet med småt på siden af flasken, så begynder man at forstå en sammenhængen;
»GUARANÁ POWER produceres af guaraná bønder fra et kooperativ i Maués i det brasilianske Amazonområde i samarbejde med Superflex. Bønderne har organiseret sig som en reaktion på de multinationale koncerner AmBev’s og PepsiCo’s aktiviteter i området. De to koncerner udgør et kartel hvis monopol på indkøb af råmaterialer har betydet at prisen på guaranábær er blevet presset med 80 %, mens forbrugerpriserne på deres produkter er steget«
Benytter de globale varemærker
Den konkrete solidaritet med guarna-bønderne er central for den tre-mand store Superflex-gruppe.
Derfor sikres bønderne en ordenlig pris for deres arbejde og de er med i hele processen omkring produktion og lancering af den nye sodavand.
De tre politiske kunstnere fra Nørrebro i København, som tidligere har gjort sig bemærket med en anti-racistisk plakat-kampagne under parolen »FOREIGNERS PLEASE DON’T LEAVE US ALONE WITH THE DANES«, ønsker at skabe en »økonomisk modkultur« .
- GUARANÁ POWER benytter sig af globale varemærker og deres strategier som råmateriale til at skabe en økonomisk modkultur der samtidig tilbageerobrer Maués-områdets guaranáplante som værende kraftfuld og naturligt styrkende og ikke blot som symbol, skriver Superflex på deres kampagne-hjemmeside.
Udsolgt fra lageret
Bjørnstjerne Christiansen supplere;
- De industrialiserede lande har altid udnyttet de oprindelige folks kultur som råmateriale i deres produkter. Det vi gør nu er at bruge et stort firmas logo og identitet som råmateriale og synliggøre en konflikt ved at cencurere dem på vores produkt, siger han til Modkraft.
GUARANA POWER distribueres af det økologiske bryggeri Søbogaard og har allerede solgt sit lager på 10.000 sodavand. Endnu 40.000 er sat i produktion og om få dage kan tørstige danskere nyde den progressive drik på barer og cafeer landet over.
– Vi har fået henvendelser fra folk i Sverige og Norge som gerne vil distribuere sodavanden. Og den kommer også til Brasilien næste år. Herhjemme er folk meget positive over smagen, der er frisk, lidt cider-agtig og mere naturlig end andre energi-drikke, fortæller Bjørnstjerne Christiansen.
Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun, foto Brian Berg/monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96