Ifølge undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er forholdene på Samuelskolen i Rødovre så dårlige, at skolen ikke bare mister hele sit økonomiske tilskud. Forældrene har også fået besked om, at de er forpligtet til at finde en anden skole til deres børn, fordi undervisningspligten ikke længere kan opfyldes på Samuelskolen, skriver Politiken.
Rødovre Kommune udgav for nylig en tilsynsrapport, hvoraf det fremgår, at eleverne får en helt igennem utilstrækkelig undervisning. Og de må ikke stille spørgsmål til undervisningshæfterne, der tager udgangspunkt i de 10 bud og Guds ord.
Skolens formand, præsten Knut Eversen, overvejer nu at klage til Folketingets Ombudsmand.
Af Martin Lindblom/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96