Annonce

24. juni 2004 - 21:13

1.000 demonstrerede for Ungdomshuset

Den sortklædte kvindeblok i front samt masser af flag og bannere dominerede torsdagens demonstration for bevarelse af fristederne Ungdomshuset på Jagtvej og Christiania.

Over 1.000 aktivister fra hele Norden gik ved 16.30-tiden den 24. april fra Jagtvej på Nørrebro til Københavns Rådhusplads, hvor flere punkbands spillede op til dans.

Imod kumpaner og fundamentalister

Demonstrationen var indkaldt for at »protestere imod Københavns Kommune og deres kumpaner, de kristne fundamentalister i Faderhuset, og deres planer om at forsøge at sætte Ungdomshusets brugere på gaden og omdanne huset til en kristen højborg«.

Københavns Kommune solgte formelt Ungdomshuset i 2001 til den kristne sekt Faderhuset. Brugerne i Ungdomshuset anerkender ikke kommunens salg, hvorfor spørgsmålet om huset ejerskab skal behandles i Landsretten senere i år.

Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce