Den bæredygtige udvikling var ellers et højt profileret slagnummer for EU ved et møde i Cardiff tilbage i 1998. Men nu konstaterer EUs miljøkommissær, svenske Margit Wallström, at det står skidt til. Det sker på baggrund af en ny rapport, hvoraf det fremgår, at den såkaldte Cardiff-process står i stampe.
– Hvis ikke vi får integreret miljømæssig tænkning nu, så låser vi os fast på en ikke-bæredygtig kurs, der kan blive dyr for os og de næste generationer, udtaler Wallström ifølge Politiken.
– Jeg kan godt forstå, at miljøkommissæren er bekymret, for de fine hensigtserklæringer om miljø og bæredygtighed lider i den grad under EUs egentlige hovedmålsætninger, nemlig øget vækst og bedre konkurrenceevne, siger Majbrit Berlau, der er kandidat til EU-parlamentet til for Folkebevægelsen mod EU og kandidat til Folketinget for Enhedslisten.
– Uanset hvad der højstemt bliver lovet ved festlige lejligheder, så har væksten og konkurrenceevnen første prioritet i EU, og vækst og bæredygtighed er ganske enkelt modsætninger. Derfor er argumenterne om mere magt til EU for at kunne løse miljøproblemerne også noget vrøvl, siger Majbrit Berlau.
Fra Enhedslistens Nyhedsbrev
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96