En forskergruppe under professor Bent Jensen, Syddansk Universitet, får 1,7 mio. kr. til over en bred front – politisk og kulturelt – at beskrive og analysere de indre modsætninger i det danske samfund, som fulgte efter Sovjetunionen og dets allieredes sejr over de fascistiske Aksemagter i 1945, hvorefter Europa blev delt i en kapitalistisk og en folkedemokratisk lejr.
Ifølge Jyllandsposten tildeles Bent Jensen således fuldt frikøb i to år og professor David Gress fuld løn i et år.
Historiker Thomas Wegener Friis fra Dansk Institut for Internationale Studier, modtager 900.000 kr. til at undersøge forholdet »mellem fagbevægelsen og de såkaldte politiske arbejderpartier - fra Socialdemokratiet til den yderste venstrefløj - og han vil analysere den påvirkning fra DDR, som de blev udsat for i årene 1949 til 1989.
Thomas Wegener Friis vil ligeledes analysere den danske venstrefløjs og fagbevægelsens holdninger til DDR. Projektet indgår i et større nordisk forskningsprojekt: »Den nordiske arbejderbevægelse og DDR«.
Mange ansøgere
En forskergruppe under professor Per Boje, Aalborg Universitet, modtager 600.000 kr. til et projekt, der skal kortlægge de interne danske interesser, der lå bag handelspolitikken over for østblokken især i 1950’erne.
Ifølge Jyllandsposten var »Danmark... faktisk blandt de mest forbeholdne« i det såkaldte COCOM-samarbejde, mellem en række kapitalistiske Nato-stater, der havde til formål at begrænse det økonomiske samkvem med den såkaldte Østblok.
– Vi har modtaget mange gode, velkvalificerede ansøgninger, og vi har lagt vægt på at støtte såvel yngre som veletablerede forskere, siger rektor Jens Oddershede i en pressemeddelelse.
Af Ole S. Larsen/Interpres
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96