Hermed bindes EU til at fremme atomkraft frem for andre energikilder. Mere end halvdelen af EUs energiforskningsmidler anvendes til at udvikle atomkraft, en energikilde, som under halvdelen af medlemslande benytter sig af. Blandt disse lande er Danmark, hvis borgere fortsat kommer til at betale for udviklingen af en energiform, et bredt flertal i Folketinget har afvist.
- Danmark er via EURATOM-traktaten med til at betale for forskning og udvikling af en energiform vi ikke ønsker. Pengene burde i stedet bruges på udvikling og fremme af vedvarende, miljøvenlige og bæredygtige energiformer, udtaler Bent Hindrup Andersen, medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen og medlem af Enhedslisten.
Han har tidligere i EU-Parlamentet stillet forslag om at man fjerner EURATOM-traktaten fra forfatningsudkastet. Desuden har han prøvet at få de danske politikere til at tage sagen op.
I efteråret bedte han, via Folketingets Europa-udvalg, den danske regering redegøre for hvordan den vil sikre, at EURATOM-traktaten ikke skrives ind i den kommende forfatningstraktat. Svaret lød kort og præcist: »Regeringen forventer ikke, at regeringskonferencen vil munde ud i en ændring af Konventets udkast til forfatningstraktat på dette punkt.«
Samtidig med at atomkraften får forfatningsmæssig særstatus, så ser det ud til at den vedvarende energi er kommet i politisk modvind. EU-kommissæren for transport og energi, Loyola de Palacio, udtalte for nylig til internet-avisen EUpolitix, at Europa satser for meget på grønne energikilder. Bent Hindrup Andersen mener at Palacios angreb på den vedvarende energi er helt utidigt:
- Den vedvarende energi har i forvejen dårlige vilkår i EU, på trods af at det globale potentiale for energikilderne sol og vind er kolossale. Hvis vi bare udnyttede en tiendedel af deres globale potentiale, er der energi til 30 gange det globale energiforbrug i år 2010. Men i stedet vælger de europæiske regeringslederne at arbejde videre med et udkast til EU-forfatningen, der vil give EURATOM-traktaten og atomkraften ny luft. Lad os håbe forfatningen aldrig bliver til noget, slutter Bent Hindrup Andersen.
Fra Enhedslistens Nyhedsbrev
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96