Arrestationerne af aktivisterne udløste verdensomspændende protester – ikke mindst fra fagbevægelsen – og også internt i Iran, hvilket anses for usædvanligt.
Ifølge formanden for den danske afdeling af det iranske Arbejderkommunistiske parti, Mahmoud Ghazvini, sker det meget sjældent, at det iranske regime betingelsesløst løslader politiske modstandere af denne karakter, og Ghazvini tilskriver det det pres fra både ind- og udland, der har været lagt på de iranske myndigheder.
I en pressemeddelelse takker Ghazvini de danske organisationer og fagforeninger, der har protesteret over arrestationerne.
Af Martin Lindblom/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96