Forbrugersejr over genmodificeret hvede

Monsanto startede med at afprøve sin genmodificeret hvede i 1997, blandt andet i Indien, men mødte stor modstand fra bønder, forbrugerorgansiationer og miljøbevægelser.

Modstand i Nord og Syd

Hveden var genmodificeret således at det var modstandsdygtig overfor Monsantos ukrudtsbekæmpelsesmiddel Round Up. Miljøgrupper frygtede at hvedetypen ville føre til øget forbrug af plantegifte, forbrugere var bange for ukendte konsekvenser af nye gener i maden, og bønder nervøse for, at den nye hvede trællebandt dem til Monsanto som leverandør af både såsæd og dyr landbrugskemi samt ville betyde, at lokalt udviklede hvedesorter ville blive forurenet eller tabt.

Blandt andet brændte indiske bondebevægelser dusinvis af Monsantos marker af i modstand, og sendte delegationer til blandt andet Seattle i 1999 for at protestere mod Monsantos forsøg på gennem den »genetisk låste« hvede at tage patent på indisk landbrug.

EU pause effektiv

I 2002 søgte Monsanto om tilladelse til kommerciel produktion i USA og Canada, men efter at forbuger- og miljøkrav tvang EU til en seksårig »genpause« i fødevarene, opgav Monsanto i 2003 at markedsføre hveden i EU – en beslutning, der nu er blevet endelig.

»Dette er en global sejr for forbrugere og landmænd«, sagde Juan Lopez fra Friends of the Earth International i en pressemeddelelse.

»Praktisk taget alle store hvedeimportører i verden har afvist produktet allerede før det kom på markedet.... dette er endnu en finansiel dukkert for Monsanto, og selskabet burde afvikle denne uønskede gen-modificerings-branche en gang for alle.«

I en pressemeddelelse skriver Monsanto, at forskningsbudgettet for »Roundup-tilpasset hvede« vil blive brugt på at intensivere udviklingen af genmodificerede sorter af Roundup-tilpasset bomuld, oliefrø og soyabønner. Monsantos fortsætter også udviklingen af andre hvedesorter.

Høj bølgegang

Monsanto har haft en urolig tid siden EU i indførte restriktioner på import af genmodificerede fødevarer, som alvorligt har stækket koncernens vækstplaner.

Dette kom ovenpå at koncernens bomuldsprodukt ikke levede op til dets løfter, hvilket tvang selskabet til at give store erstatninger til amerikanske farmere.

I 2003 lovede selskabets direktører dets aktionærer, at udvidelse i den Tredje Verden ville rette op på udbytterne. Men trods politiske sejre, so som at presse Indien til i 2002 at tillade dyrkning af koncernens bomuldsprodukt, er succesen stadig meget begrænset. Den første indiske høst i 2002 var en fiasko, og ved såningen i august 2003 lå salgstallet stadig væsentligt lavere end forventet, blandt andet på grund af lave udbytter og høj pris, men også på grund af indiske bønders modstand mod bioteknologi.

England og Afrika

Også andre dele af bioteknik-industrien har vanskeligheder med at finde markeder. Den europæiske kemigigant Bayer udskød således den 31. marts opgav markedsføringen af sin egen genmodificeret majssort i England til tidligst 2008.

I stedet for det tabte europæiske marked forsøger genteknologien nu at bruge nødhjælp til at lirke nye markedre op. Den fjerde maj samledes 60 bonde-, miljø- og forbrugerorganisationer fra 15 afrikanske lande for at protestere imod, at FN og USA fortsat presser Angola og Sudan til at ophæve restriktioner på genmodificeret fødevarehjælp.

USA har blandt andet afbrudt fødevarehjælp til Sudan, til landet accepterer modtagelse af genmodificeret mad.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs pressemeddelelse fra Friends of the Earth International (engelsk)

Læs pressemeddelelse fra Monsanto (engelsk)

CBS om Monsanto i Indien (engelsk)

Earth Life Africa om afrikansk GMO-modstand (engelsk)

Noahs kampagneside om genteknologi (dansk)