Århus har fået det ubehagelige prædikat »Danmarks nazi-hovedstad«. Det skyldes en gruppe nazisters overfald, propaganda og hærværk. Nazisterne, der kalder sig White Pride, driver hjemmesiden Dansk Front og ofte viser sig i forbindelse med AGFs fodboldkampe.
Mindes modstandskampens ofre
Det nye netværk i Århus mødes primært for at mindes dem, som blev dræbt i kampen mod den nazistiske besættelse af Danmark i 1940-45. Det sker i Matilde Fibigers Have, hvor man kan høre modstandsmanden Villy Fuglsang og Enhedslistens repræsentant i Århus Byråd, Keld Hvalsø Nedergaard. Sidstnævnte har været særdeles aktiv i forhold til byens aktuelle problemer med White Pride.
Den aktuelle nazisme
Den aktuelle situation med overfald og rudeknusninger præger selvsagt også befrielsesdagen for det nye netværk. De skriver i deres pressemeddelelse:
»Grupper, der kalder sig Dansk Front, White Pride eller Patrioter overfalder igen anderledes tænkende, folk af anden hudfarve eller med et udseende de ikke bryder sig om. Der bliver heilet og sunget nazisange på byens værtshuse og ved åen.«
– Så kampen mod nazismen er ikke forbi, konstaterer Svend Vestergaard Jensen, der er talsmand for Antiracistisk Netværk i Århus.
Netværk under udvidelse
Sven Vestergaard Jensen siger til Modkraft.dk om den nye paraplyorganisation:
– Netværket består af de politiske ungdomsorganisationer på venstrefløjen som SF, SFs Ungdom, Rød Ungdom og Enhedslisten, Demos m.fl.
– Netværket er blandt andet opstået for at hjælpe de unge mennesker, der er blevet overfaldet af nazisterne.
– Og vi vil gerne udvide vores samarbejde. Vores arrangement i aften foregår i samarbejde med LO-Århus. Vi vil gerne have fagbevægelsen med. Og multietniske organisationer og studenterorganisationer.
– Og så opbygger vi jo en tradition i Århus med det her arrangement. Næste år er 4. maj jo 60-året for befrielsen af Danmark.
Du kan se dagens 4. maj-arrangementer i Modkraft-kalenderen
Nyhedsartikler:
Læs »I Valby får racisterne det røde kort« i Dagbladet Arbejderen
Læs »Århus Politi: »White Pride er et problem« på Modkraft.dk
Læs »Nazister til kamp for Dansk Folkeparti« på Modkraft.dk
Læs »Politi: Ingen fejl i Fredericia« hos Modkraft.dk
Baggrundsartikler:
Læs om Besættelsestiden 1940-45 i Leksikon for det 21. Århundrede
Læs »Internationale Århus-nazister« på Modkraft.dk
Læs om White Pride hos dokumentationsgruppen Demos
Af Linda Hansen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96