Irakere og amerikanere lige trætte af besættelse

Den amerikanske meningsmåling blev foretaget af New York Times og CBS. Den irakiske af CNN, USA Today og Gallup. Den irakiske meningsmåling er den første landsdækkende meningsmåling i Irak.

Den blev foretaget før opstandene i Falluja og Najaf, der har kostet 1.200 irakere og 126 amerikanske soldater livet, og som formodentlig har betydet endnu svagere opbakning til besættelsen.

Vigende tilsutning til krigen

Med ugentlige amerikanske tabstal, der er sammenlignelige med Vietnam-krigen, har den amerikanske opinion vendt sig. I december 2003 mente 59 procent, at Bush klarede krisen i Irak godt, nu er det et mindretal på 41 procent, skriver IPS.

Andelen af amerikanere, der betragter erobringen som en fejltagelse, er vokset fra 24 procent under selve erobringen, til 48 procent. De er delt lige over på sprøgsmålet om USA skal trække sig ud med det samme: 46 procent til hver side.

Irakerne ønsker USA ud

Den irakiske meningsmåling viser et komplekst og varieret billede af den irakiske meningsdannelse. Et lige så solidt flertal er tilfredse med, at Saddam blev væltet, som ønsker USA ud af landet igen snarest muligt.

57 procent af de 3.600 irakere, der deltog, ønsker USA ud af Irak med det samme, mener 14 procent samtidig, at de er meget bedre stillede end før erobringen, og 37 procent mener de er noget bedre stillede.

53 procent sagde, at de ville sig mindre sikre efter en hurtig amerikansk tilbagetrækning, mens kun 28 procent mente, at de ville være mere sikre.

61 procent føler stadig, at Saddam Husseins afgang har været de lidelser værd, de har haft siden invasionen. Kun 28 procent er uenige med dette.

Men samtidig mente 46 procent, at erobringen havde gjort mere skade end gavn, mens kun 33 procent mente, at den havde gjort mere gavn end skade. 16 provent mente, at det var hip som hap.

76 procent sagde, at de var friere stillet til at udtale sig offentligt om politik, men samtidig var 74 procent bange for at forlade deres hjem om natten.

71 procent sagde, at de først og fremmest tænkte på de ameriansek tyropepr mere som besættelsestropper, kun 19 procent betragtede dem som befrielsestropper.

Kurdisk-arabisk uenighed

Kurderne er den store undtagelse, hvor hele 81 procent betragter de amerikanske tropper som befriere.

Dagbladet Information understreger i en artikel i dag, at kurderne generelt løfter tallene til støtte for den amerikanske besættelse, mens opbakningen blandt de irakiske arabere tilsvarende er endnu lavere end gennemsnittet.

Meningsskred

Adspurgt hvordan de ville have svaret på dette spørgsmål lige efter invasionen, var tallet lige: 43 procent til hver side. Hvis svarerne husker rigtigt, betyder det at næsten en tredjedel af de irakere, der bød invasionen velkommen, nu har ændret hoældning.

Ligeglade med civile

Den civile amerikanske besættelsmyndighed får dårlig karakter: To trededele er skuffet over dens indsats. 42 procent mener den klarer sig dårligt eller meget dårligt, kun 25 procent synes den gør et godt arbejde.

58 procent mente, at den amerikanske besættelsmagt opførte sig »nogenlunde« eller »dårligt«, og to tredjedele var enige med, at de amerikanske soldater overhovedet ikke forsøger at tage beskytte almindelige irakeres liv under ildkampe.

Det var det kun syv procent, der personligt havde haft dårlige oplevelser rmed besættelsmagten. 38 procent baserede deres vurdering på noget, de selv havde set, og 54 procent på hvad de hørte.

Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs artikel på Common Dreams