Det er kun anden gang i festivalens historie, der er dokumentarfilm på programmet. Første gang var i 2002, hvor Moores »Bowling for Columbine« vandt juryens specialpris.
I »Fahrenheit 911« undersøger Moore, hvad der er sket med USA efter 11. september, og hvordan George W. Bush udnyttede den tragiske begivenhed til at fremme sin egen dagsorden.
Desuden forlyder det, at filmen behandler forbindelser mellem Bush- og bin Laden-familierne. United Press International citerer Moore for, at Bush Senior havde forretningsrelationer til bin Laden-familien op til to måneder efter 11. september-angrebene.
»Fahrenheit 911« har premiere i Europa og USA i god tid før det amerikanske præsidentvalg til november.
Af Anders Hassing/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96